Vigtig læring fra forsøget med teknologiforståelse

17. jun 2020 | Daniel Gorm Andersen

Forsøget med teknologiforståelse har rundet en vigtig milepæl: En midtvejsevaluering er lige blevet offentliggjort. Så hvad er vigtigt at tage med sig fra forsøget? Det har vi kigget nærmere på.

Midtvejsevalueringen af teknologiforståelse giver et vigtigt indblik i, hvordan det er gået, siden forsøget blev søsat i 2019 med et formål om, “at alle elever lærer at forholde sig kritisk til teknologi og at forme den frem for blot at bruge den”

Fremskridt hos eleverne

Selvom det er tidligt at drage konklusioner, tegner evalueringen et billede af, at alle elever – drenge som piger, store som små – har udviklet et kritisk blik, kreative skaberevner og et imponerende repertoire af fagtermer, der var ukendte for mange i skoleverdenen før forsøget. 

Forsøget teknologiforståelse

Fra fremmedord til understøttende materiale

Det pædagogiske personale på de 46 deltagende skoler er motoren bag den flotte udvikling. 

Deres kerneopgave har været at oversætte den nye faglighed til undervisning på et sprog, der er spiseligt for alle – en udfordring, som resultaterne også viser, at de deltagende lærere og pædagoger har brugt mere tid på end forventet. 

Derfor er et af udviklingspunkterne, at forsøgsmaterialet i højere grad understøtter lærerne i at tilrettelægge undervisningen.  

Teknologiforståelse skal være for alle

Hos Clio har vi også lagt mange kræfter i at klæde lærere og elever på i et fag med så mange nye faglige begreber og arbejdsformer.

I vores læremiddel til teknologiforståelse har vi derfor gjort os umage med at finde et sprog, der bygger bro mellem de nye begreber og den eksisterende fagfaglighed. 

De fleste forløb kan udføres uanset teknologiske forkundskaber, og alle er fuldt didaktiseret – med mulighed for at tilpasse indholdet til eleverne. 

Herunder har jeg samlet lidt forskellige idéer til at gå i krig med faget. Og så håber jeg, at du får lyst til at prøve kræfter med det i næste skoleår.

Design en app »
I forløbet arbejder du og eleverne bl.a. med appudvikling og målgruppeanalyse. I skal fx arbejde med divergent og konvergent tænkning i en jordnær rammesætning. Uden at kode kan eleverne desuden afprøve app-prototyperne på deres smartphones. Se mere i forløbet.

Hvor hurtigt spredes en hemmelighed? » 
Hvis I er klar til at kaste jer ud i kodningen, kan I her arbejde med det ofte omtalte kompetenceområde “Computationel tankegang”. Forløbet rummer både etiske klassedialoger, kodning af en simulation, bevægelse i skolegården og dataindsamlig. En god måde at kombinere ny faglighed med velkendte didaktiske kneb på.  

Årsplan for teknologiforståelse »
Med årsplanen får du et bud på, hvordan du kan tilrettelægge undervisningen i et nyt fag, der samtidig  dækker de nye kompetenceområder. Årsplanen er målrettet mod, at eleverne lærer at tilgå teknologi med lige dele nysgerrighed og skepsis, så de kan udforske teknologien og træffe fornuftige valg på et oplyst grundlag – et dannelsesaspekt, som de deltagende lærere og pædagoger i forsøgsfaget betragter som en væsentlig styrke. 

Læs den fulde midtvejsevaluering her»

Har du ikke adgang til vores læremiddel til teknologiforståelse? Anmod om en gratis prøve

Du underviser allerede i teknologiforståelse!

21. feb 2020 Hvilken teknologiforståelseslærer er du? "Det er jeg ikke", tænker du måske. Men jo jo, den er god nok – du har allerede en masse værktøjer, du kan bruge til faget. Tag vores quiz for at få svaret! Læs mere

Derfor er du en fantastisk lærer – også i teknologiforståelse!

27. nov 2019 Jubiii! Mine kollegaer og jeg er vanvittig glade for at kunne løfte sløret for nye forløb til teknologiforståelse – ikke kun til udskolingen, men (endelig!) også til mellemtrinnet! Men hvad nytter det, hvis du ikke helt ved, hvor du skal starte med din undervisning i teknologiforståelse? Prøv vores flowchart, og find svaret på netop det. Læs mere

9 forskellige muligheder for differentiering

01. maj 2020 Her får du et overblik over de forskellige muligheder for differentiering, som vores læremiddel indeholder, og som er særligt udviklet til at støtte, motivere og inkludere den enkelte elev. Du får også en lille teaser for det næste nye (differentierings)skud på stammen. Læs mere