Vi skal turde bremse op, fejle og lære af processen, hvis målet er god læringsteknologi

25. aug 2020 | Ann-Birthe Overholt Nicolaisen

Hvad giver reel læringsværdi? Det spørgsmål bør vi alle sammen stille og søge svar på, når vi arbejder med undervisning og har børnenes fremtid i vores hænder. Men hvordan finder vi svarene?

læringsteknologi

Skriv dig op til vores nyhedsbrev her, og modtag nyheder om de emner, der interesserer dig.


Der har aldrig før været større fokus på virkningen af de digitale læremidler og digital læringsteknologi – og med rette. Det er også noget, der ligger os som producenter meget på sinde, og derfor tager vi hele tiden flere midler i brug i vores stræben efter at kende den virkning.

Vi udvikler læringsteknologi med det mål for øje at øge læringsværdien og at gøre det muligt for alle elever at udvikle de kompetencer, der er væsentlige for et kreativt, demokratisk og kollaborativt samfund.

Det er store ord, som vi ved nemt kan komme til at klinge hult. Så for at det ikke sker, sørger vi for konstant at teste med læringsværdien for øje ved at brugerteste og samarbejde med forskningsfeltet.

💡 Vidste du, at vi til dagligt samarbejder og også deltager i flere forskningsprojekter? Her kan du lære mere om, hvem vi samarbejder med »

Brugernes oplevede værdi vægter højt

Når vi designer ny teknologi og indhold til vores læremidler, er det væsentligt for os, at brugerne oplever den samme værdi, som vi forventer, de vil. Det kan vi kun finde ud af på én måde: nemlig ved at have et tæt samarbejde med vores brugere i hele udviklingsprocessen.

Vi er fx lige blevet færdige med første fase af et læseværktøj, der gør brug af AI (Artificial Intelligence). Formålet med læseværktøjet er at kunne simplificere Clios tekster. Vi håber, at eleverne får en bedre læseforståelse, når de nu kan læse fagtekster med tilpassede og kontekstbaserede synonymer og simplificerede ord.

Udviklingen har kørt i flere trin:

1. Alfatest: Er vi på rette spor?

Først udviklede vi sammen med postdoc Joachim Bingel fra Datalogisk Institut en alfatest. Testen skulle vise, om eleverne virkelig også opnåede en bedre læseforståelse, når de brugte læseværktøjet.

Vi testede over 250 8.-klasseselever på tværs af Danmark og brugte nøje udvalgte læsetests, randomiserede tests og kontrolgrupper.

💡 Kontrolgrupper er en af de stærkeste metoder til at afgøre læringseffekt. Læs forsker Stig Toke Gissels tanker om det her »

Resultatet af de tests var stadig for usikkert, fordi teknologien ikke var færdigudviklet nok til at kunne give et klart billede af værdien ift. læseforståelsen. Til gengæld viste testen, at både elever og lærere fandt stor værdi i læseværktøjet. Den oplevelse af værdi ville vi gerne dykke mere ned i, for vi kunne se på testen, at det hang sammen med elevernes følelse af succes, når de læste.

2. Betatest: Test, fejl, lær, juster – gentag!

Næste skridt var betatesten, som vi er ved at udføre nu. Vi færdigudviklede værktøjet og finpudsede det både teknisk og lingvistisk, så vores høje krav om korrekte ord i forskellige kontekster nu bliver opfyldt, samtidig med at eleverne ikke oplever for lang ventetid.

Med betatesten vil vi gerne blive endnu klogere på effekten af læseværktøjet, og derfor undersøger vi elevens oplevede værdi af teknologien ift. elevens læseforståelse. Med andre ord: Oplever eleverne, at det bliver lettere at læse og forstå Clios fagtekster, når de bruger tekstsimplificering?

Læs også: Løft læsning i klassen med nyt læseværktøj »

Vi har lanceret betatesten på alle vores udskolingsportaler, så alle elever, der bruger Clios læremidler, kan bruge værktøjet og teste løs med det. Vi har også teamet op med fem testskoler og nogle dedikerede testlærere, der på tværs af fag vil teste teknologien yderligere sammen med os og deres elever i udskolingen.

Al den viden, vi nu får under betatesten, bruger vi til løbende at tilføje og fjerne elementer fra værktøjet. Det bliver kort sagt justeret, indtil vi ved, om værktøjet rent faktisk øger læringsværdien.

3. Konklusionen: Toppen eller skrotten?

I al vores testning, både alfa og beta, er brugerne i centrum, for hele forudsætningen for vores succes er, at vi skaber reel værdi for dem.

Hvis vi ikke bagefter kan analysere den succes frem i vores data, må vi justere på den videre udvikling.

Hele pointen med at brugerteste på denne måde er at sikre, at vi skaber den værdi for brugerne, som vi tror, vi gør. Derfor skal vi også være klar til at kassere de idéer, der ikke virker efter hensigten.

Uanset udfaldet får vi altid vigtig viden om, hvor denne type teknologi IKKE kan bidrage værdifuldt, eller hvilke ændringer der kan skabe læringsværdi.

Vi SKAL blive bedre og klogere

Som udvikler af læremidler har vi simpelthen et ansvar for at sikre, at de læremidler gør en reel forskel.

Derfor vil vi gerne vide mere om, hvilken virkning de har, så vi i sidste ende kan give eleverne og lærerne de bedste midler at arbejde med i klasselokalet.

Lær mere om og prøv kræfter med betaversionen af vores seneste læseværktøj lige her

Løft læsning i klassen med intelligent teknologi

15. maj 2020 Måske kan du huske, at vi sidste år var på udkig efter klasser, der skulle teste et nyt læseværktøj baseret på intelligent teknologi? Siden har der været fuld fart på masser af tests, nye idéer og mere udvikling. Her kan du læse, hvordan du kan løfte læsningen i klassen.  Læs mere

9 forskellige muligheder for differentiering

01. maj 2020 Her får du et overblik over de forskellige muligheder for differentiering, som vores læremiddel indeholder, og som er særligt udviklet til at støtte, motivere og inkludere den enkelte elev. Du får også en lille teaser for det næste nye (differentierings)skud på stammen. Læs mere

Årsplaner til skoleåret 2020/2021

22. apr 2020 Nu er det snart tid til at kigge ud i fremtiden og planlægge næste skoleår. Heldigvis behøver du ikke være alene om at få puslespillet med årsplanerne til at gå op. Læs mere