Velkommen til BUSTER

27. aug 2019 | Signe Boddum Voelding

Film om store emner er ikke kun for de voksne – især ikke hvis de suppleres med faglighed, dialog og læring. Derfor bakker vi mere end gerne op om BUSTER Filmfestival med læremidler, som du og dine elever nemt kan gå til i arbejdet med festivalens tre aktuelle hovedtemaer.

buster

Har du ikke adgang til Clios materiale, der understøtter filmenes temaer? Se her, hvordan du får det.


Få filmoplevelsen ind i klasseværelset

Mens folkene bag Danmarks største film- og mediefestival for børn og unge har udvalgt de bedste børne- og ungdomsfilm fra hele verden, har vi arbejdet på at sammensætte spændende faglige oplæg og tematiske fokusområder ud fra årets skoleprogram, så I kan tage filmoplevelserne med hjem i klasseværelset til diskussion og dialog.

Udforsk Clios undervisningsmateriale her »

BUSTER Filmfestival finder sted fra den 23. september til den 6. oktober i København.

Tre aktuelle hovedtemaer

I år stiller vi sammen med BUSTER skarpt på temaerne klima & natur, fællesskab og identitet – tre temaer, der absolut er centrale i børn og unges verden og bevidsthed.

Klimaet er kommet på dagsordenen verden over, ikke mindst fordi børn og unge kæmper en brav kamp for at vække de voksne, kalde til handling og beskytte den klode, de selv skal overtage. At de unge stemmer råber højest i kampen for en bæredygtig fremtid, er stærkt og vigtigt, og BUSTER følger op med en række film, der både forholder sig til verdens klimaudfordringer, lufter håb for fremtiden og dykker ned i de nære og personlige historier, som børn kan identificere sig med.

Fællesskab er et andet vigtigt emne, og under emnet har årets materiale fokus på demokratiet i børnehøjde, både når det gælder integration, venskaber i skolegården og digital trivsel på de mange sociale medier.

Identitet er en naturlig forlængelse af de øvrige emner, hvor fokus på krop, kønsroller og selvforståelse går igen i tidens bedste børnefilm. Her vil festivalen også supplere med de unge instagrammers og youtubere, som børnene selv henter inspiration fra.

Se Clios materiale om temaerne klima & natur, fællesskab og identitet her »

Få adgang til Clio her