Scenariebaseret undervisning vil helt sikkert opsluge dine elever

07. jul 2020 | Juliane Giering Fejerskov

Har du prøvet kræfter med scenariebaseret undervisning? Hvis ikke, så er der ingen tid at spilde. Det er en af de undervisningsformer, der med sin virkelighedsnære tilgang hitter og skaber motivation i klasseværelserne. Se to helt nye bud på scenariebaserede forløb her.

Hør Niels og Heine fortælle om de spændende universer, som du og dine elever kan se frem til i vores nye scenariebaserede forløb. Se forløbet “Pigen fra Venedig” her, eller gå direkte til forløbet “Spies in the East” her »


Det er ikke tilfældigt, at vi har kastet vores kærlighed på scenariebaseret undervisning. Vi er nemlig vilde med, at det giver eleverne mulighed for at øve sig i at samarbejde om at løse virkelighedsnære og meningsfulde problemer.

Nysgerrighed er målet

I scenariebaseret undervisning skaber vi et univers, som eleverne kan leve sig ind i og blive opslugt af, og de udfordringer, eleverne kommer til at møde, vil give mening i forhold til scenariet. Elevernes nysgerrighed bliver pirret i mødet med det ukendte.

Når eleverne er nysgerrige, opsøger de selv viden – og når de styres af deres indre motivation, kan de i højere grad bruge og huske, hvad de har lært.

Elementer af scenariebaseret undervisning kan indgå i aktiviteter, hvor eleverne fx spiller en rolle eller tager stilling til et autentisk problem. Rollespil har andre fordele, fx at det også udvikler elevernes empati og gør dem mere risikovillige. De tør nemlig ofte sige og afprøve mere, når de spiller en rolle.

Scenariebaseret undervisning kan også bruges som tilgang i et helt forløb. Du kender garanteret det klassiske eksempel med klasseværelset, der forvandles til en nyhedsredaktion eller en virksomhed for en uge. Det er da en skøn måde at lære på?

To nye scenariebaserede forløb

Vi arbejder lige nu på flere forskellige (og virkelig fede) scenariebaserede forløb. De to første er allerede klar og tager både eleverne tilbage til middelalderen og sender dem på mission som amerikanske spioner. Se traileren for begge forløb længere nede

Forløbet “Pigen fra Venedig”
Historie, mellemtrin

Forløbet sender klassen tilbage til den imponerende middelalder, og her kommer eleverne på en rejse med pigen Maria, som rejser fra Venedig til Kina for at finde sin far.

Undervejs besøger eleverne markeder med krydderier, møder spændende mennesker og overnatter i ørkenen. Vi bringer middelalderen til live med lyd og billeder, og eleverne bliver en del af historien, når de søger svar på de samme spørgsmål som Maria.

Forløbets overordnede problem om den forsvundne forælder er relaterbart, og de underliggende temaer savn og kærlighed er universelle.

Prøv forløbet her »

Forløbet “Spies in the East”
Engelsk, udskoling

Forløbet giver eleverne mulighed for at rejse til Østberlin i 1980’erne i rollen som amerikanske spioner. Forløbet indeholder escape room-elementer i form af gåder.

Eleverne skal løse gåderne, mens de bevæger sig gennem byen for at opfylde deres mission, og formålet er at få eleverne til at samarbejde og kommunikere om problemløsningen.

Ved hjælp af forskellige digitale værktøjer kan eleverne interagere med indholdet, og deres valg er afgørende for, om de kan fuldføre missionen.

Prøv forløbet her »

Se traileren til de to forløb her

Så pak tasken, og tag med eleverne på en rejse, I aldrig glemmer!

Har du ikke adgang til de nye scenariebaserede forløb? Anmod om en gratis prøveperiode her

Årsplaner til skoleåret 2020/2021

22. apr 2020 Nu er det snart tid til at kigge ud i fremtiden og planlægge næste skoleår. Heldigvis behøver du ikke være alene om at få puslespillet med årsplanerne til at gå op. Læs mere

Bag kulisserne hos Clio

29. maj 2020

Du har måske tænkt "Hvorfor er forløbet opbygget på den her måde?" eller "Hvordan er den her funktion blevet til?". Det er der faktisk altid en god grund til, og den deler vi med dig her.

Læs mere

Gode greb til uderummet

17. jun 2020 Sommeren er over os! Det skønne vejr giver os rig mulighed for at følge de nye retningslinjer og komme udenfor med alle eleverne! I har sikkert allerede indført en masse gode rutiner på skolen, og hos Clio har vi også samlet en række metoder, som vi håber kan være til hjælp i den nye hverdag, vi alle er ved at vænne os til. Læs mere