Byg dine egne forløb i Mit Clio

10. maj 2019

Ved du, hvor nemt du kan sammensætte dine egne forløb, rette i dem, vi allerede har, og samarbejde med dine kolleger i Mit Clio?


Har du endnu ikke adgang til Clio? Klik her, og få en 30 dages gratis prøveperiode.


I Mit Clio kan du selvfølgelig finde alle vores forløb klar til brug i undervisningen. Men vidste du, at du også kan redigere i forløbene, for eksempel ved at skifte billeder ud og slette elementer, så de passer præcis til din klasse? Men mulighederne for at gøre forløbene til dine egne stopper ikke her. Du kan nemlig også lave dit eget forløb helt fra bunden — med alle funktionerne fra portalerne. Når du har oprettet dit eget forløb, kan du gemme og finde det under “Mine forløb” i Mit Clio, så det er klar til brug i undervisningen.

Klik her for at få en grundig rundvisning i vores forløbsbygger af Anders Peter »

Sådan deler du et forløb med en kollega

Dit nye forløb eksisterer kun på din egen profil. Men hvis du synes, at det er for godt til at holde for dig selv, kan du nemt dele det med dine kolleger ved at lave en kopi. Du trykker blot på de tre prikker ved forløbet og vælger “Kopiér”.

Herefter kan du sende kopien til så mange heldige kolleger fra din skole, som du vil, og de kan selvfølgelig redigere i deres kopi, uden at det påvirker din egen version. Dine kolleger vil også kunne tilgå deres nye forløb under “Mine forløb”.

Du kan læse meget mere om at dele forløb i vores Help Center her »

Rigtig god arbejdslyst!

Prøv Clio gratis i 30 dage sammen med dine elever og kolleger