Sæt fokus på trivsel med 15 udvalgte aktiviteter

06. jul 2021 | Malene Rønnest Nielsen

Træk vejret; pust ud. Den første uge er gået, og skoleåret er i gang. Vi håber, at du har fundet dig til rette mellem nye læremidler, madpakker i sølvpapir og elever, der er fulde af gensynsglæde. Du sprudler sikkert også af energi og inspiration efter en lang ferie, og det smitter af på både lærere og elever.

Grib den gode stemning, og sæt fokus på, hvordan I kan bevare den i løbet af hele skoleåret. Vi inspirerer med tips og 15 udvalgte aktiviteter fra vores fagportaler.

Trivsel aktiviteterKunne du tænke dig at prøve alle Clios læremidler? Få en gratis prøveperiode »


Hvis der er én ting, vi ved med sikkerhed, så er det, at din største bekymring som lærer er, at dine elever ikke trives. Og det forstår vi godt. Alle børn fortjener at gå i skole med ro i maven og lyst til læring, så de kan udvikle sig fagligt såvel som personligt. Det kræver sin lærer, for det er ikke noget, der bare sker automatisk.

Trivsel handler om det sociale fællesskab blandt elever, det handler om balancen mellem de faglige krav, der stilles til eleverne, og deres eget faglige niveau. Men det handler også om det fysiske skolemiljø og de undervisningsmetoder, der tages i brug.

Det er godt at komme tidligt i gang. Derfor har vi udvalgt 15 aktiviteter og en håndfuld tips, du kan støtte dig op ad, når du vil arbejde med trivsel i klassen:

En god klassekammerat

Trivsel i skolen handler om meget mere end bare god stemning, men det er et godt sted at starte. Efter en lang ferie handler det nemlig om, at alle skal tilbage i klassen og tilbage til de gamle rutiner. I skal have gang i snakken og kammeratskabet i klassen, så alle elever føler sig set og hørt fra starten. Det kan I f.eks. stille skarpt på ved at arbejde med, hvad det vil sige at være en god klassekammerat.

Trivsel aktiviteterSamarbejdsøvelser

Samarbejdsøvelser er gode til at binde bånd mellem elever, som måske ikke naturligt ville vælge hinanden. Når eleverne oplever at være afhængige af hinanden for at løse en opgave, kan det være med til at styrke sammenholdet og sidst, men ikke mindst, bidrage til en følelse af at få succes som gruppe.

På alle portaler findes et afsnit med ressourcer, hvor vi har samlet en lang række samarbejdsøvelser og metoder, som I kan bruge i undervisningen.

Bevægelse i undervisningen

Sommerferien har garanteret budt på masser af udendørsaktiviteter, motion og eventyr. Derfor kan det være lidt af en kold tyrker at komme tilbage på skolebænken og skulle være koncentreret en hel skoledag.

Vi har udvalgt tre aktiviteter, der får jer op og i gang:

På alle portaler findes desuden et afsnit med ressourcer. Her kan du bl.a. finde et bevægelsesafsnit, hvor vi har samlet brain breaks, bevægelseslege, tillidsøvelser og meget andet, som du kan bruge til at kombinere bevægelse og undervisning.

Et godt skolemiljø

Som lærer er du ikke nødvendigvis herre over alt, hvad der har med trivsel at gøre. Måske har du indflydelse på skolemiljøet, men det er naturligvis ikke dig, der bestiller rengøring eller vælger møbler. Heldigvis er der mange små ting, som I sammen som klasse kan gøre for at gøre miljøet bedre.

  • Gå ved skolestart sammen med eleverne om at dekorere klassens vægge og opslagstavler med noget, der repræsenterer klassens personlighed.
  • Sørg for at lufte ud så meget som muligt – måske er det klassens dukse, der skal stå for det.
  • Hjælp eleverne med komme udenfor i pauserne, og spis gerne madpakker i skolegården.
  • Husk de mindre elever på at rydde op efter sig selv og tørre borde af efter frokostpausen.
  • Husk ligeledes de ældre elever på, hvor skraldespanden står. 😉
  • Opfordr eleverne til at bruge fællesarealer, når der skal laves gruppearbejde, så de ikke altid sidder og arbejder det samme sted og i den samme arbejdsstilling.
  • Spørg skolelederen, om I kan få nogle planter til klasselokalet.

Er eleverne ekstra nysgerrige på, hvordan man undersøger klassens indeklima, så kan I arbejde med det i vores portal for teknologiforståelse.

Trivsel aktiviteterPlads til alle

Og sidst men ikke mindst: Der skal være plads til alle! Det er så vigtigt at omfavne den forskellighed, der eksisterer i klassen. Derfor har vi et fælles ansvar for, at eleverne lærer at værdsætte hinanden – også selvom nogle ser anderledes ud, har en anden yndlingsfarve eller bor på en helt anden måde end én selv.

På portalerne kan du finde en masse gode aktiviteter og forløb, som kan være gode redskaber til at styrke sammenholdet og bl.a. sætte fokus på forskellighed i klassen.

  • Den nye pige » Danskfaget Indskoling
  • Dig og mig » Religionsfaget Indskoling
  • Hvad er din pride? » Samfundsfaget Udskoling
  • Find historier derhjemme » lad eleverne finde en ting fra deres hjem, som betyder noget for dem, og som de skal fortælle om i klassen.

En god skolestart – tips og aktiviteter for lærere og elever

05. jul 2021 Skolestart er noget særligt, og dagene op til kan sagtens give lidt ekstra sommerfugle i maven hos de fleste. Derfor skal I rystes godt sammen, så alle går hjem fra skole og glæder sig til at møde op igen næste dag. Vi har samlet en række brugbare aktiviteter og tips til, hvordan I får den bedste start på skoleåret. Læs mere

Tag en snak om mobning!

29. jan 2021 At tale om mobning med sine elever kan være udfordrende, men vigtigt. Ingen børn skal gå i skole med en klump i maven. Men det er jo ikke altid nemt at sikre, at alle elever trives og har det godt i skolen, så derfor giver vi en hjælpende hånd med relevante råd, undervisningsmateriale og links til udvalgte organisationer. Læs mere

Søde tips og idéer til skolestart

19. jun 2020 De første skoledage efter ferien er noget særligt for både elever og lærere. For at blive klar til skolestart får du her 10 søde, kreative og praktiske idéer, der både aktiverer smilebåndet, giver overblik og ryster klassen sammen. Læs mere