Sådan klarer du den frem til sommerferien

02. apr 2020 | Signe Boddum Voelding

Sikke en turbulent hverdag, den seneste tid har budt dig og dine elever! Det er ikke så underligt, hvis det kan være svært at holde motivationen oppe, og du så småt skuer efter sommerferien ude i horisonten. Derfor har vi samlet lidt gode råd, som vi håber kan hjælpe dig, mens du venter på sommeren.

sommerferien
Har du ikke adgang til vores læremidler? Se her, hvordan du kommer i gang »


Der kan være meget at tænke på inden sommerferien. Du vil helt sikkert gerne afslutte året bedst muligt for alle dine elever, om den så står på prøver eller ej. Det vil også være ret fedt at have overblik over næste skoleår, og så skal du ikke mindst huske at få passet på dig selv!

Vi håber, at vi med disse råd kan hjælpe dig til at få alt dette til at gå op i en højere enhed, så du bliver så flyvende som muligt, indtil sommeren er her!

Måske er i dag den eneste dag, hvor solen skinner?

Vi ved, at det kan være svært at koncentrere sig indendørs, når forårssolen står ind af vinduet. Så hvorfor ikke flytte undervisningen udenfor og kombinere læringen med en god dosis D-vitamin? Her får du et par bud på aktiviteter, I kan lave udendørs:

Religionsfaget Indskoling: Hink Jesus’ liv »

NaturTeknologifaget Indskoling: Forårsfotograf »

NaturTeknologifaget Mellemtrin: Find ædespor efter planteædere og rovdyr »

Engelskfaget Mellemtrin: Adjective search »

Tyskfaget Udskoling – Das kleine Küken piept »

Geografifaget – Game of Climate Zones »

Du kan finde mange flere udendørsaktiviteter her, og her kan du finde vores brain breaks, der øger koncentrationen for eleverne (og dig selv).

Der er ikke noget, der hedder dårligt vejr …

Vi krydser alle sammen fingre for sol og varme i foråret og sommeren. Men hvad er vejr egentlig for en størrelse? Hvorfor opstår storme, og hvad skyldes det vejr, vi får?

Benyt lejligheden til at undervise i vejr og vind ved at arbejde med vindens retning, nedbør og havets kræfter – eller hvad med forskellige klimazoner og plantebælter? I kan også arbejde med klimaforandringer, og hvordan de påvirker vores planet og klima.

Klar, parat, opsamling!

I de sidste måneder inden sommerferien er der ofte én ting, der særligt fylder hos de ældste elever – nemlig prøver. I år er det godt nok anderledes.

Alligevel er både evaluering og opsamling som altid yderst aktuelt i den her periode. Du kan forberede og hjælpe dine elever ved hjælp af vores forskellige opgavesæt.

De er alle sammen selvrettende, og du kan finde dem som både træningsøvelser, evalueringsopgaver og prøver. Du kan enten dele evalueringsopgaver ud for at få et indblik i elevernes forskellige kompetencer inden for specifikke områder eller selv lade dine elever arbejde med træningsøvelser inden for områder, de måske ønsker at styrke.

Du kan også tildele autentiske prøver eller oprette dine helt egne prøver og tildele til din klasse.

Det smarte er især, at du ikke behøver at bruge tid med rettepennen, fordi alle opgaverne automatisk bliver rettet.

Her kan du læse meget mere om vores opgavesæt »

Smart årsplanlægning

Årsplanlægning må være et af årets største puslespil. Men du kan måske gøre det nemmere ved at kigge på vores komplette årsplaner, som du selv kan tilpasse til lige præcis din klasse.

På den måde behøver du ikke starte fra bunden eller opfinde den dybe tallerken. Og du kan stadig gøre næste års undervisningsplan til din helt egen.

Vi er lige på trapperne med årsplanerne for næste skoleår, så hold endelig øje med os til dine fag.

Se her, hvordan du laver dine egne årsplaner »

At finde tid uden at have tid?

Intentionerne er der. Det ved vi. Du vil gerne være så forberedt og vide så meget som muligt om, hvilke muligheder du har i din undervisning. Men hvornår dælen skal du lige finde tid til at få det undersøgt nærmere?

For at gøre den mission nemmere for dig har vi allieret os med vores venner fra implementering.

Book dem endelig til at få faglig inspiration, hjælp til at finde frem til hjælpemidler i vores læremidler eller måske bare til, hvordan du kan bruge dem. Så skal du ikke bruge tiden på det.

Du kan også sagtens tage dine kollegaer med under armen til sådan en gennemgang. Så tøv ikke med at booke jer ind – vi kigger gerne forbi eller tager et online møde med jer.

Kontakt vores implementeringsteam her »

Me, myself & I

Her til slut vil vi bare sige: Glem ikke at slappe af og passe godt på dig selv i denne tid!

Kryb ind på sofaen, og se din yndlingsserie på Netflix (eller find en ny). Tag en lang gåtur i forårsvejret, eller begrav dig i en god bog.

Uanset hvad der virker for dig, så husk at nyde det!

Rigtig god fornøjelse!

Få adgang til Clio her

Book vores implementeringsteam helt gratis

17. apr 2020 Der kan være mange spørgsmål til et læremiddel – uanset om du lige har stiftet bekendtskab med det eller bare gerne vil være ekspert i det. Derfor har vi hos Clio et dedikeret hold af dygtige og rare folk, som hver dag holder gratis kurser, workshops og webinarer, hvor du kan få svar på alle dine spørgsmål samt en god nørdet fagsnak. Læs mere

Den ultimative liste med forårets vigtige dage

05. dec 2019 Foråret indeholder en masse mærkedage, som du med fordel kan inddrage i undervisningen. Her får du den ultimative liste og det fulde overblik over alle forårets vigtige dage med tips til, hvordan du kan arbejde med dem i klassen. Læs mere

Gode greb til uderummet

17. jun 2020 Sommeren er over os! Det skønne vejr giver os rig mulighed for at følge de nye retningslinjer og komme udenfor med alle eleverne! I har sikkert allerede indført en masse gode rutiner på skolen, og hos Clio har vi også samlet en række metoder, som vi håber kan være til hjælp i den nye hverdag, vi alle er ved at vænne os til. Læs mere