Guide til at fjernundervise under skolelukning

11. mar 2020 | Nadia Bach Andersen

Vi har her lavet en guide, som forhåbentlig kan hjælpe din skole med at fortsætte undervisningen under skolelukningen. Vi arbejder desuden på højtryk for at finde flere måder at kunne hjælpe til på.

fjernundervisning
Anmod om adgang til alt vores materiale her »


Herunder har vi samlet nogle af de muligheder, du har for at fjernundervise dine elever under skolelukningen.

Nyttige værktøjer til at arbejde hjemmefra

Selvom du og dine elever sidder derhjemme, kan du stadig tildele eleverne opgaver og forløb. Se disse korte videoer og guides, der viser, præcis hvordan du gør:

Find vej rundt i Clio »

Opret hold, og tildel tekster »

Ret, tilpas og tildel forløb til eleverne »

Tildel opgavesæt til dine elever »

Husk, at vores support sidder klar ved både telefonen og tastaturet, hvis noget driller dig. Supporten er åben alle hverdage mellem 8-16 og kan kontaktes på 42 60 60 10.
Du kan også chatte med supporten her »

Du kan finde svar på de fleste spørgsmål i vores Help Center, som også kan være en stor hjælp uden for supportens åbningstid.

Lav et online klasserum, og fortsæt undervisningen på afstand

Hvis I bruger Microsoft, Skoletube eller Google på jeres skole, kan I bruge deres forskellige tjenester til fjernundervisning.

Microsoft

En af de tjenester er Microsoft Teams. Med tjenesten får du bl.a. mulighed for at lave videoopkald med alle dine elever samlet, så du kan fortsætte undervisningen online. I kan i øvrigt sende filer til hinanden, skrive tekster sammen og chatte.

Hvis ikke din skole har adgang til Microsoft i forvejen, kan I tilmelde skolen gratis. Læs mere og tilmeld skolen her »

Google

Bruger I derimod Google på din skole, har I højst sandsynligt adgang til Google Classroom, som bl.a. giver mulighed for at oprette hold, distribuere opgaver, give karakterer og sende feedback. Følg linket for at oprette et klasserum med det samme.

Du kan desuden bruge Hangouts Meet til at foretage video- og gruppeopkald med eleverne.

Google Classroom og Hangouts Meet følger med, hvis skolen er tilmeldt G Suite for Education, og ellers kan I tilmelde jer ved at følge linket. 

Skoletube

En hel del opgaver på Clio kan løses med SkoleTubes værktøjer. I denne periode er der derfor også fri adgang til SkoleTube og alle SkoleTubes værktøjer.

På SkoleTube kan I oprette klassekanaler og kanaler til online afleveringer. Eleverne kan også lave online bøger i Book Creator, redigere videoer og podcasts i WeVideo eller måske lave tidslinjer i Tiki-Toki.

Hos Clio tror vi på, at man lærer bedre sammen. Men det kan være svært, når skolen er lukket, og man sidder derhjemme. Vi har derfor lavet en kanal i samarbejde med SkoleTube, I frit kan bruge under skolelukningen. Kanalen hedder ClioTube, og eleverne får adgang til kanalen med deres UNI-Login. På denne kanal vil vi sammen skabe et fælles klasselokale, hvor vi kan dele det, vi lærer, og måden, vi lærer på, mens vi er lukket ude fra skolen pga. coronavirussen.

Tilpas forløbene, så de passer til jeres klasse

Du kan tilpasse alle forløb til netop jeres klasse. Hvert enkelt forløb er udstyret med en rediger-knap, som gør det nemt at redigere i det pågældende forløb med det samme. Når du trykker på knappen, opretter du en kopi af forløbet, som automatisk bliver gemt i “Mine forløb”, og som du kan rette i lige så tosset, som du har brug for, uden det ændrer i det oprindelige.

Under skolelukningen er det selvfølgelig svært at gennemføre gruppeaktiviteter, men heldigvis kan du redigere vores forløb, så eleverne kan gennemføre forløb og undervisning individuelt. Du kan fx tilføje dit eget materiale, eller fjerne aktiviteter med gruppekonstellationer.

Med Forløbsbyggeren kan du også lave dit eget forløb fra bunden. Så behøver du ikke at afvige fra det undervisningsmateriale, du allerede selv har lavet, men kan blot oprette det som et digitalt forløb og derefter sende det ud til eleverne.

Læs mere om, hvordan du redigerer, her »

Feedback til eleverne, selvom de er på hjemmefra

Selvom du under skolelukningen ikke kan gå rundt mellem eleverne i klassen og hjælpe, som du måske plejer, har de selvfølgelig stadig brug for at få respons på det, de laver. Det kan du stadig give dem med feedbackfunktionen i elevbesvarelserne.

Sådan ser funktionen ud i en elevbesvarelse:

Når eleverne har gennemført et forløb og givet deres svar, kan du give feedback til hver enkelt elev, så de stadig kan få din hjælp og respons. Det er især gavnligt, når eleverne skal arbejde hjemmefra og skal have mulighed for at gennemføre forløbene på forskellige tidspunkter.

Få en uddybende guide til feedbackfunktionen her »

Støtte til de elever, der skal til prøve

Herunder finder du en række online muligheder, som forhåbentlig kan være en god støtte og skabe tryghed for de elever, der skal til prøve.

Der er hjælp at hente på alle prøvefagenes portaler under Ressourcer → Prøver og projekter.

Her kan du blandt andet finde trin-for-trin-vejledninger om prøverne til både dig og dine elever. Desuden er det lille spørgsmålstegn øverst på skærmen (se billedet ovenfor) en god hjælp. Her finder du et direkte nummer til supporten, vores chatfunktion og instruktionsfilm til vores forskellige værktøjer. Du kan blandt andet se, hvordan du laver opgivelser.

Vejledninger til dig og eleven:

Clio Prøver kan også være en god hjælp for eleverne. Med dem har de mulighed for at øve og forberede sig med eksempelprøver, der giver dem en fornemmelse af, hvordan de rigtige prøver ser ud.

Der er også værktøjer, som gør det lettere at række ud til eleverne og holde en rimelig nær kontakt:

  • Padlet er en digital tavle, der giver dig mulighed for at have et online klasseværelse med klassediskussioner, brainstorming, indsamling af spørgsmål og svar og meget mere.
  • Explain Everything giver dig mulighed for hurtigt at lave små videoer af det, du laver på din skærm, og på den måde hurtigt guide eleverne.

Det er alt sammen til rådighed på SkoleTube, hvor der også ligger instruktionsvideoer og en masse inspiration. På SkoleTube logger du bare ind med dit Unilogin.

Guide til forældre

Vi har også lavet en hjemmeundervisningsguide til forældre. Find den her, og del den meget gerne med forældrene på din skole.

Få adgang til vores materiale her