Sådan har læringsteknologi forandret min undervisning

28. sep 2020

I stedet for at rulle den tykke skærm på hjul ind i klassen kan du nu blot tænde for et smartboard. Og i stedet for at rette opgaverne med et overheadark eller rød pen kan selvrettende software hjælpe dig. Læringsteknologi er flyttet ind i undervisningen, men hvad gør den for lærerens arbejdsgange og -metoder?

Ditte, som til dagligt er lærer på Christianshavns Døttreskole, fortæller her, hvordan hun oplever en tid med læringsteknologi i undervisningen.

Vil du prøve vores læremidler- og teknologi?  Anmod om gratis adgang her »


Ditte har brugt digitale læringsteknologier i al den tid, hun har undervist. Hvad der dengang startede med smartboards, har nu udviklet sig til at fylde det meste af hendes undervisning. Men der er selvfølgelig fordele og ulemper ved alle metoder – og det behøver aldrig at være enten-eller.

Her deler Ditte sine gode råd og oplevelser.

Mange forskellige teknologier

Ditte bruger dagligt læremidler fra Clio og Gyldendal, men også andre værktøjer som Grammatip til understøttende undervisning og Microsoft Teams. Løsningerne har nemlig forskellige fordele, siger Ditte:

– I Grammatip kan jeg differentiere, så eleverne arbejder med de forskellige emner, de har brug for træning i. Microsoft Teams giver derimod god mulighed for at sætte fælles feedbackkriterier – og desuden sparer man en masse prints!

– Jeg bruger samtidig portaler fra Clio og Gyldendal og er især glad for, hvordan jeg kan dele forløb med eleverne på Clio, men også for, hvordan de kan få tildelt lektieopgaver.

Dittes blandselv-løsning gør, at hun kan bruge det, der giver mening for hendes undervisning, og undlade teknologien, hvor den ikke giver mening.

Samtidig er det også klart for hende, at der med de mange forskellige værktøjer er endnu en didaktisk overvejelse at gøre sig, når man planlægger sin undervisning. Læringsteknologien bliver nemlig meget hurtigt overflødig, hvis ikke det didaktiske fundament er i orden.

– Når jeg varierer min undervisning, kun bruger det, der giver mening, og ser den enkelte elev og dennes behov, er jeg sikker på, at det didaktiske fundament er på plads.

Værktøjer, der giver mere tid til eleverne

Det er især de digitale funktioner, der gør opgaveretningen lettere, som Ditte også finder stor hjælp ved. Det betyder nemlig, at hun kan bruge tiden med eleverne eller til at planlægge nogle fede forløb. Tiden indhenter hun blandt andet med selvrettende opgaver og smarte feedbackfunktioner.

– De digitale funktioner, som gør opgaveretningen lettere, er bestemt et plus. Det gør fx en stor forskel, at jeg nu kan bruge selvrettende prøver, og jeg har også gavn af at give feedback via Teams.

Se de selvrettende opgaver her »

Dittes bedste råd og idéer til at få gavn af læringsteknologi

  • Der er fordele og ulemper ved læringsteknologi – for mig handler det om, at det didaktiske fundament er i orden. Og det er det, når jeg varierer min undervisning og ser den enkelte elev og dennes behov.
  • Hvis du bruger digitale løsninger, slipper du for den gamle historie om, at “Papirerne er blevet væk, fordi X har dem” eller “Min hund har spist min stil”, når eleverne arbejder i grupper. Alle har adgang til opgaverne, selv hvis nogen er syge.
  • Det er praktisk, at eleverne ikke bare smider deres opgaver væk, så snart de har set en karakter. Hvis opgaverne ligger digitalt, kan de altid findes frem igen, når de har brug for at følge op på, hvilken feedback de fik sidst.
  • Jeg varierer ofte mellem at bruge læringsteknologi og fysiske bøger og hæfter. Jeg kan godt lide tanken om, at man stadig skriver i hånden indimellem – det behøver jo ikke være enten-eller!
  • Jeg tror, at de fleste elever bliver frustrerede og ugidelige, når læringsteknologi bruges hovedløst. Hvis du ikke medtænker det pædagogiske fokus, kan det lynhurtigt blive en ny version af den gamle røv til sæde-undervisning, og så er vi for mig at se lige vidt.
  • Tag billeder, og upload dem, hvis du ser noget fedt, mens du er på farten. Så glemmer du det ikke!

Men husk nu, at du også skal holde fri! Når det hele er ved hånden, kan det godt være svært at slippe.

– Jeg kan have tendens til “bare liiige” at skulle tilføje eller tjekke noget, og jeg skal ofte minde mig selv om, at jeg ikke er på arbejde søndag formiddag. På den anden side betyder det også, at det ikke er den store katastrofe, hvis jeg har glemt min grundbog til dansk på skolen. Jeg kan stadig planlægge undervisning til mine elever.

læringsteknologi

Tak, fordi du ville dele dine erfaringer og give dine bedste råd videre, Ditte!

Har du også nogle særlige tips eller en historie, du har lyst til at dele? Så skriv endelig til os på cliodanmark@clio.me.

Få et indblik i, hvordan teknologien kan støtte din undervisning

En verden af muligheder

07. aug 2020 Teknologien fylder mere og mere i vores hverdag – og det gælder i høj grad også i undervisningen. Her får du et indblik i, hvilken verden af muligheder der venter for enden af den digitale undervisningsregnbue 🌈 Læs mere

Vi skal turde bremse op, fejle og lære af processen, hvis målet er god læringsteknologi

25. aug 2020 Hvad giver reel læringsværdi? Det spørgsmål bør vi alle sammen stille og søge svar på, når vi arbejder med undervisning og har børnenes fremtid i vores hænder. Men hvordan finder vi svarene? Læs mere

Løft læsning i klassen med intelligent teknologi

15. maj 2020 Måske kan du huske, at vi sidste år var på udkig efter klasser, der skulle teste et nyt læseværktøj baseret på intelligent teknologi? Siden har der været fuld fart på masser af tests, nye idéer og mere udvikling. Her kan du læse, hvordan du kan løfte læsningen i klassen.  Læs mere