Projektuge-guiden, du manglede sidste år

15. jan 2020 | Charlotte Sørensen

Gruppedannelseskabalen skal gå op igen i år, og emnet skal være både alsidigt og interessant. Vi guider dig igennem hele processen med vores bedste tricks!

projektugen
Hvis du endnu ikke har adgang til Clio, kan du komme i gang her »


Grænser, modsætninger eller overgange?

Når I skal vælge overemnet for jeres projektuge, er kodeordet muligheder! Dine elever skal kunne inddrage alle deres fag, og det skal helst både kunne rumme Jacobs drøm om at arbejde med håndbold og Saras ønske om at kode en micro:bit.

De bedste overemner giver også eleverne mulighed for at stille spørgsmål og undre sig over noget.
Her kan du læse vores bud på spændende og alsidige over- og delemner »

Puslespillet over dem alle

Du har som lærer nok allerede prøvet, hvor svært det kan være at få grupperne til at gå op i en projektuge. Så snart projektugen kommer på tale, kan du se de små hoveder vende sig febrilsk i lokalet for at få øjenkontakt med deres bedste ven, der sidder bag dem.

Men det er som bekendt ikke altid den bedste ven, der er den bedste projektmakker, og det er heller ikke alle elever, der når at få øjenkontakt med nogen.

Så her kan du prøve med en mix og match-øvelse, hvor eleverne får diskuteret forventninger og ønsker til gruppearbejdet. Øvelsen er rigtig god, når grupperne er fordelt, men kan også hjælpe eleverne til at få øjnene op for uventede gruppemedlemmer.

Print og klip spørgsmålene til øvelsen, og lad eleverne bevæge sig rundt i klassen, mens de diskuterer. Dem, man har flest svar til fælles med, vil garanteret være vildt gode at arbejde sammen med i projektugen!

Det kan også være en god idé at foreslå eleverne at danne grupper ud fra det delemne, som de ønsker at arbejde med, frem for hvem de gerne vil være sammen med.
Når grupperne er dannet, og rammerne for gruppearbejdet diskuteret igennem, kan de underskrive en gruppekontrakt ».

Det ultravigtige spørgsmål

Rigtig mange elever kæmper med den gode problemformulering, og det forstår vi godt! De undrende spørgsmål kan være bøvlede at arbejde med.

Læs teksten her, og tag en snak om gode igangsættere som fx “Hvordan kan det være, at …?” eller “Er der sammenhæng mellem …?”, og glæd dig til at læse dine elevers gennemtænkte og skudsikre problemformuleringer!

Struktur, struktur, struktur!

For nogle elever er projektugen deres første mulighed for at planlægge deres egen tid og eget arbejde — og det kan være svært at få noget lavet i dag, som man har en heeel uge til at få gjort. Men for at undgå, at dine elever ender med at sidde med alt arbejdet natten før præsentationen, kan hver gruppe udfylde (og overholde!) projekt- og ugeplanerne herunder:

Ugeplan til mellemtrinnet »
Dagsplan til mellemtrinnet »

Planlægningsskema til udskolingen »
Projektplan til udskolingen »

I planlægningsskemaerne kan eleverne også indregne tid til vejledning. Sørg for at få aftalt tider og steder i god tid, så I ikke skal suse rundt på skolen og lede efter hinanden. Du og dine kollegaer kan også koordinere og fx aftale, at der altid sidder en lærer i 7. B’s klasseværelse, som agerer vejledningsvagt. Hvis du har elever, der arbejder individuelt, kan I oprette et “kontor” i et af de tomme lokaler, så ingen skal sidde alene en hel uge.

Hvis du stadig læser med, håber jeg, at du føler dig fuldstændig kampklar til dette års projektuge. Hvis du stadig er sulten efter mere, kan du finde ekstra læsning om bl.a. produktet, præsentationen og kilder under “Ressourcer” på din portal eller via linkene herunder:

Projekter til mellemtrinnet »
Projektopgave til udskolingen »

Rigtig god fornøjelse med projektugen til dig og dine elever!

Har du ikke adgang til Clio? Se her, hvordan du får fat i en prøveperiode

Den ultimative liste med forårets vigtige dage

05. dec 2019 Foråret indeholder en masse mærkedage, som du med fordel kan inddrage i undervisningen. Her får du den ultimative liste og det fulde overblik over alle forårets vigtige dage med tips til, hvordan du kan arbejde med dem i klassen. Læs mere

Hvad er god feedback?

01. okt 2019 For nylig lancerede vi en feedbackfunktion i vores læremidler. Men hvad er god feedback egentlig? Det har vi fået vores redaktører til at komme med deres bedste bud på. Læs mere

10 inspirerende undervisere, du bør følge

12. dec 2019 Der findes influencere inden for alverdens områder og brancher – undervisning er ingen undtagelse! Her finder du en liste over nogle af de mange fede profiler, du bør holde øje med.   Læs mere