Bliv klogere på problemløsning i matematikundervisningen

14. jun 2019

Hvad er problemløsning i undervisningen, og hvorfor er det vigtigt at inddrage i matematikundervisningen? Vi har taget en snak med Per Nygaard Thomsen, som er lektor på VIA og en af hjernerne bag Clios nye matematikportal.


Glæder du dig også til august og lanceringen af Clio Matematik? Læs mere om den nye portal her.


Hvad er problemløsning?

– Problemløsning tager udgangspunkt i en matematisk problemstilling, dvs. en problemstilling, som man ikke bare kan løse ved at aktivere sine rutinefærdigheder. Men det er forskelligt, hvad der er et problem for det enkelte individ, og derfor er det selvfølgelig også forskelligt, hvornår man befinder sig i en problemløsningssituation.

Fx kan det for et barn i 2. klasse være et matematisk problem at finde frem til, hvor mange 1 ½-liters sodavand, der skal købes til klassefesten, hvis man regner med, at hver person drikker ½ liter, og der kommer 26 til festen. Men for de fleste matematiklærere vil det ikke være et problem, fordi de kan bruge deres simple rutinefærdigheder til at finde svaret.

Problemløsning betyder, at eleverne arbejder med idégenerering, kreativitet, at formulere spørgsmål, opstille og afprøve hypoteser, måle, beregne, klassificere, forudsige, ræsonnere, begrunde, kommunikere, osv. Alle disse ting skal eleven gøre brug af i større eller mindre omfang, afhængigt af problemet.

Hvordan griber man problemløsning an i undervisningen?

– Problemløsning er at blive stillet over for et problem eller et spørgsmål, hvor løsningen ikke umiddelbart bliver serveret foran én. Det er mere beskrivende end konkrete regneopgaver, og det kræver, at eleverne selv kan tænke sig frem til, hvilken regnemetode de skal bruge for at kunne svare på spørgsmålet. Der behøver ikke altid være ét korrekt svar, for der kan sagtens være flere rigtige løsninger.

En undervisning, som skal være med til at udvikle disse kompetencer hos eleverne, er ikke mulig at beskrive fuldstændig, for den vil se ud på mange forskellige måder. Men den skal være et mindset hos både lærere og elever – et gennemgående karakteristika ved undervisningen. Den skal foregå ofte og rigtig mange gange gennem skoleforløbet, så eleverne gradvist bliver bedre til at arbejde med problemløsningsprocesserne.

Et eksempel på en problemløsende opgave kan være “Fremstil en beholder, der kan indeholde så mange popcorn som muligt, ved hjælp af et A3-ark”.

De fleste vil ikke have været i denne situation før, og der er ingen specifik algoritme eller metode, der kan give svaret. For at finde svaret må eleverne forsøge at danne sig et overblik, analysere situationen og finde mulige løsninger.

Hvorfor er det vigtigt at have med i matematikundervisningen?

– Der er mange grunde til, at det er vigtigt at integrere problemløsning i matematikundervisningen. Mange oplever matematik som sort og hvidt, men faktisk er matematik et diskuterbart emne med mange gråzoner. Præcis som i andre naturvidenskabelige fag.

De matematiske kompetencer er vigtige at have, når man skal kunne forstå forskellige opgaver og sammenligne dem. I situationer, hvor eleverne skal sætte sig ind i nyheder, undersøgelser eller forskningsarbejde, bliver den slags argumentationskompetencer vigtige.

Det er vigtigt at kunne tolke tallene og se helheden, at have evnerne og værktøjerne til at forstå vores omverden. Det skal undervisningen afspejle. Derfor skal undervisningen altså ikke bare træne eleverne i forskellige regnemetoder, men også i at bruge deres evner i en praktisk og teoretisk sammenhæng.

Et andet og mindst lige så vigtigt aspekt er elevernes oplevelse af matematikken. Rigtig mange elever og voksne har et kompliceret forhold til matematik.

Det handler både om, at matematik ses som et ligegyldigt fag, som man ikke skal bruge i det virkelige liv, men også om den gængse opfattelse, at enten forstår man matematik, eller også gør man ikke. Mange tror altså enten, at de er en matematikperson og derfor gode til matematik, eller at de ikke er det og derfor aldrig kommer til at lære det.

Denne opfattelse påvirker elevernes motivation for faget og skræmmer dem fra at overveje matematiske studier senere i livet. Vi som lærere, forskere, skoler, undervisere og læremiddelproducenter har et ansvar for at få eleverne til at omfavne matematikken.

I dag er det vigtigere end nogensinde, især når man tænker på den rolle, matematik spiller i programmering og teknologi i dag.

Kan du til slut sammenfatte dine pointer om problemløsende matematik?

– Problemløsning hjælper eleverne til at forstå, at matematik er en del af et større verdensbillede. De lærer virkelig at forstå, at matematikken er noget, de kan tage med sig ud af klasselokalet, og som er en del af noget større. Selvfølgelig skal eleverne også øve regneopgaver og lære multiplikationstabellen, men med en varieret undervisningsform bliver undervisningen langt mere motiverende og givende for eleverne.

Vil du vide mere om Clio Matematik, der har fokus på problemløsende opgaver? Læs mere her