Onlineevent: Bliv klar til prøverne i madkundskab og håndværk og design

13. okt 2020

Valgfagene madkundskab og håndværk og design er blevet prøvefag, og det betyder, at du nu skal føre dine elever op til en prøve, du ikke selv har erfaring med endnu. Så hvordan gør man lige det? Hvordan afvikler man egentlig prøven i praksis? Og hvordan sikrer man, at eleverne føler sig trygge, når de skal til prøven? Det kan du blive meget klogere på til vores gratis onlineevents i madkundskab den 25. november og håndværk og design den 26. november.

Tilmeld dig her

Gratis onlineevent om prøveformen

Som noget nyt for alle skal eleverne til prøve i valgfag, bl.a. madkundskab og håndværk og design. Det bliver elevernes første møde med den mundtlige prøveform i valgfagene, men hvordan er det nu lige, prøveformen er? Hvad skal pensum bestå af? Og hvordan forbereder du bedst eleverne til en prøve, du ikke selv har prøvet kræfter med før?

Der er heldigvis hjælp at hente!

Den 25. og 26. november kl. 15.00 inviterer vi nemlig til onlineevents, hvor vi zoomer ind på prøveformen for fagene.

For begge fag kommer onlineeventet til at bestå af et panel med praktikere og fagfolk. Vi tager udgangspunkt i cases fra den daglige undervisning, når vi gennemgår prøveformen og de spørgsmål og problemstillinger, der kan opstå undervejs.

Du vil få rig mulighed for at stille spørgsmål til panelet, så du føler dig godt klædt på til at føre dine elever op til prøven.

Hvis du ikke allerede har adgang til Madkundskabsfaget og HåndværkDesignfaget, kan du få en gratis prøve ifm. deltagelse på et af onlineeventene.