Hvad er matematikangst?

27. feb 2020 | Signe Boddum Voelding

Matematikangst er et anerkendt problem, både på skoler og i forskningsverdenen. Det er svært at vide, hvorfor den opstår, men der er flere måder, du kan mindske angsten på.

matematikangst

Har du ikke adgang til Clio Matematik? Få fat i en gratis prøveperiode her »


“Jeg er ikke så matematisk anlagt”, “I min familie har vi aldrig været gode til matematik”, “Hvis du kan matematik, så er du klog”. Det er sætninger, de fleste nok har hørt på et tidspunkt.

Ifølge forskning påvirker denne italesættelse fra omgivelserne vores opfattelse af, at matematik er noget, som vi alle kan lære, og det kan især blive elevernes selvtillid i forhold til matematik, det går ud over.

Hvorfor matematikangst og ikke historieangst?

Matematikangst er ikke en diagnose i klinisk-medicinsk forstand, og det er vanskeligt at definere noget med så bredt et begreb som angst, når andre er smallere – fx ængstelse og ubehag i matematiktimen.

Maria Kirstine Østergaard, som har skrevet bogen ”Matematikangst – fordomme og køn” er professor i matematikdidaktik og bruger en definition, der er en blanding af flere forskeres definitioner. Hun beskriver matematikangst som “en følelse af spænding, angst og frygt, når man udsættes for matematikrelaterede stimuli”.

Undersøgelser viser også, at matematikangst er mere almindeligt hos de elever, der undervises i såkaldt traditionel matematikundervisning, der involverer gentagelse af rutineopgaver og udenadslære af formler. Samtidig understreger flere forskere, at matematik ofte opfattes som et emne, der kun har ét rigtigt eller forkert svar.

Dette fænomen er som sagt karakteristisk for matematik og kan ikke på samme måde spores i andre fag. Der er sjældent nogen, der siger: ”Jeg kommer aldrig til at lære historie”.
Det bliver simpelthen tydeligere, når du som elev laver en fejl i lige præcis matematik – i modsætning til mange andre fag.

På Clio Matematik arbejder eleverne med problemløsning og undersøgende matematik for at udvikle måden at tænke matematik på. Prøv det her »

Sæt matematikken fri

Der findes altså indikationer på, hvad der forårsager matematikangst, men heldigvis findes der det samme for, hvordan det kan afhjælpes.
Det er ikke nemt at ændre et helt samfunds holdning til matematik. Men det er muligt at modvirke matematikangst ved at bruge de rigtige undervisningsmetoder.

Her er det vigtigste at sætte matematikken fri fra rutineopgaver og udenadslære. Det kan du som underviser gøre effektivt ved at give eleverne mulighed for at arbejde med åbne problemformuleringer uden rigtige og forkerte svar – og gerne med udgangspunkt i matematik, der omgiver eleven i hverdagen.

På den måde skal de diskutere deres strategier og løsninger i grupper og føler sig på samme tid trygge i problemstillingen, fordi de kender den fra deres egen hverdag og omgivelser. Det har stor betydning for at øge motivationen.

4 tips til at mindske risiko for matematikangst

• Brug åbne problemformuleringer, der har flere rigtige svarmuligheder.
• Slå ikke ned på fejl, men sørg for at opmuntre eleverne til at tale åbent om fejl og at turde bede om hjælp.
• Beløn ikke kun de rigtige svar, men også vejen og måden, eleven kom frem til det på. Husk også at opfordre til de kreative løsningsforslag.
• Brug opgaver, der kan kobles direkte til elevernes liv og hverdag for at øge deres motivation.

Opret en gratis prøve, og få adgang til Clio Matematik

Matematik er et kreativt fag

23. apr 2019 Ja, du læste rigtigt. Matematik er et kreativt fag. I hvert fald, hvis du spørger os og arbejder med vores læremiddel Clio Matematik. Læs mere

Matematisk godte til dig og din klasse

23. jan 2020 Synes du også, at undersøgende matematik er nøglen til elevernes forståelse? Så har vi en matematisk godte til dig her. Læs mere

5 særlige ting ved Clio Matematik

19. aug 2019 Med det nye skoleår kom også Clio Matematik, og tusindvis af jer bruger allerede portalen flittigt i jeres undervisning. Hvis du ikke har været i gang med portalen endnu, tør vi godt sige, at du går glip af en masse. Her har vi samlet 5 fede ting fra portalen, du garanteret også vil elske. Læs mere