Målret mundtligheden frem mod prøven

18. Mar 2019 | Heine Carlsen

Bryd kravene til den mundtlige prøve i tysk og engelsk ned i mindre dele. Integrer delene i den daglige undervisning, så eleverne bliver fortrolige med dem frem mod prøven.

>>Har du ikke adgang til Clio? Prøv gratis i 30 dage

Prøverne vinker ude i horisonten

For fremmedsprogslæreren og hans elever i 9. klasse vinker prøverne ude i horisonten. De overordnede planer er for længst sat på skinner, og undervisningen har fokus på de faglige discipliner, der er nødvendige for at kunne kommunikere på målsproget i tale og på skrift. Men er de formelle krav til prøven i god tid blevet integreret i det sproglige arbejde?

Mange fremmedsprogslærere kan sikkert nikke genkendende til et scenarie, hvor man venter med at introducere prøvekravene for eleverne, indtil de for alvor skal bruge dem. De skriftlige krav kommer typisk tidligere på banen, da eleverne skal forholde sig til dem i forbindelse med terminsprøverne. Men de mundtlige krav kommer først for alvor i spil langt senere på skoleåret. Konsekvensen bliver, at eleverne pludselig skal forholde sig til en masse formelle krav og vurderingskriterier kombineret med forventninger til (og tvivl om) egne faglige evner og overblik. Det kan let føre til frustrationer.

Integrer det formelle i hverdagen

Elever i 9. klasse kan ikke nødvendigvis overskue en stor mængde informationer, når overskriften er “Den mundtlige prøve”. Derfor kan man som lærer med fordel bryde det formelle ned i mindre dele, som naturligt bliver introduceret for eleverne i undervisningens sproglige aktiviteter – og gerne gennem hele skoleåret.

I år underviser jeg selv en 9.-klasse i tysk. Her træner vi løbende mundtlighed i forskellige former, så også de formelle krav gradvist bliver en del af elevernes bevidsthed – men i begyndelsen helt ubevidst.

Som en fast del af undervisningen har vi bl.a. ugens “Du bist dran” – en klassisk aktivitet, hvor en enkelt elev har ansvaret for et mundtligt oplæg om et selvvalgt emne. Tidsrammen er fastsat til fem minutter ligesom ved den mundtlige prøve. På den måde får eleverne en større fornemmelse for tidsaspektet ved prøven, hvor tanken om fem minutters talestrøm på målsproget kan virke skræmmende.

Jeg bruger gerne et digitalt stopur i undervisningen, når eleverne fx skal samtale ved bordene eller fremlægge for klassen. Det rammesætter og afgrænser samtalen, men motiverer også eleverne til at komme helt ud i krogene af deres eget ordforråd for at fylde tiden ud.

Sig noget, så læreren holder mund

Om det gælder dialoger, fremlæggelser eller kommentarer i en klassesamtale, så hører eleverne mig tit sige: “Vrid dit sprog mest muligt!”. Eleverne bliver mindet om, at de ikke altid bare skal levere en sætning, men også gerne folde den mest muligt ud. Udsagnet “Jeg spiller fodbold i min fritid” indeholder fx masser af oplæg til at sige mere: “Jeg har spillet seks år i den lokale klub” eller “Fodbold giver venskaber for livet”.

Det kan være svært for eleverne at folde sproget ud. Samtidig er det motiverende at blive bevidst om, at jo mere man selv byder ind, jo færre gange skal læreren på banen med nye spørgsmål. Det er eleverne, der skal fylde rummet med snak. Den disciplin er væsentlig ved den mundtlige prøve, når dialogen om det igangsættende spørgsmål skal i gang.

Igangsættende spørgsmål bør jævnligt inddrages i den daglige undervisning og igen sættes i en tidsramme ved hjælp af stopuret. De korte spørgsmål kan tilpasses tematisk til den aktuelle undervisning, og eleverne får samtidig en fornemmelse for prøvens 2. del.

På Engelskfaget og Tyskfaget ligger der forslag til igangsættende spørgsmål, som kan bruges i den daglige undervisning eller ved prøven:

Sæt dispositionen i spil

Den mundtlige prøve er obligatorisk i engelsk og del af en lodtrækning i tysk. At skrive en brugbar disposition i punktform, så den støtter op om den mundtlige præstation, er endnu en svær disciplin for eleverne. Derfor kan man med fordel integrere arbejdet med dispositioner som en naturlig afslutning og evaluering af flere af årets temaer. Det kan være tidskrævende, men på den måde bliver eleverne bekendt med dispositionens opbygning relativt tidligt, de får en række oplæg til at træne mundtlighed i klassen, og ikke mindst får de skabt en samling af dispositioner, som de senere kan arbejde videre på i det prøveforberedende arbejde.

Hos Clio integrerer vi arbejdet med dispositioner i flere af vores forløb. Det er også muligt at sætte fokus på selve processen i aktiviteter som denne på Tyskfaget:

Eleverne bør være fortrolige med indholdet af deres disposition, inden den afleveres til godkendelse hos læreren. Via gruppefremlæggelser afprøver de deres sprog, indholdet, den røde tråd og tidsfaktoren. Derudover får de mulighed for at gøre brug af “vrid sproget”-øvelser fra årets undervisning, når de pludselig kun har dispositionens overskrifter og deres eget ordforråd at gøre brug af.

Derudover kan eleverne finde alle informationer om den mundtlige prøve lige her: