Ledetråde i Clio Matematik

12. sep 2019 | Karen Risager Keinicke

Clio Matematik indeholder ledetråde, så eleverne bedre kan arbejde videre med deres opgaver på egen hånd. Find eksempler her.

ledetråde

Har du endnu ikke adgang til Clio? Opret en gratis prøve, og prøv vores læremidler sammen med dine kolleger og elever.


Nogle elever bøvler med brøkerne og har brug for ekstra støtte til virkelig at forstå dem, og nogle snubler over Pythagoras’ sætning.

Andre har måske bare brug for et lille hint til selv at kunne komme videre med deres opgaver. Og så er der dem, der synes, at det er aaalt for nemt, og som altid er færdige med opgaverne på ingen tid. Og sådan kan eleverne bytte roller, alt efter hvilken slags matematik de skal løse.

Alle har deres styrker og svagheder, og det kan være svært at nå både at hjælpe dem, der har brug for ekstra støtte, og at udfordre dem, der bare stryger igennem.

Den opgave har vi forsøgt at gøre lidt lettere for dig! Clio Matematik har nemlig ledetråde integreret i forløbene, så eleverne kan få små hints til, hvordan de skal gribe opgaverne an. Ledetrådene er ikke facitter, men de hjælper eleverne, så de i højere grad kan arbejde videre med opgaverne på egen hånd.

Mellemtrin: Se et eksempel på en opgave med ledetråde her »
Udskoling: Se et eksempel på en opgave med ledetråde her »

Tid til det, der er behov for!

Det betyder, at du får mere tid til det, der er behov for i forbindelse med de enkelte opgaver. Hvad enten det er at udfordre de elever, der har brug for sværere opgaver og større udfordringer – eller at koncentrere noget tid om at støtte de elever, der har brug for det.

Det betyder også, at de elever, der ofte halter lidt efter i matematiktimerne, ikke altid behøver at række hånden op og spørge efter din hjælp. Ledetrådene kan på den måde være med til at styrke deres selvtillid, når de oftere og oftere oplever at kunne klare opgaverne på egen hånd.

Mere differentiering

Hvis du kunne tænke dig flere forslag til differentiering, kan du finde dem i lærerguiden og i portalens lærerressourcer. Læreressourcerne indeholder både redskaber og metoder:

Find redskaber til udskolingen her »
Find metoder til udskolingen her »

Find redskaber til mellemtrinnet her »
Find metoder til mellemtrinnet her »

Opret en gratis prøve, og få adgang til Clio Matematik og ledetrådene