Hvordan påvirkes andre unge af coronakrisen verden over?

30. okt 2020 | Karen Risager Keinicke

Nu går tæppet op for et nyt forløb, vi har lavet i samarbejde med PlanBørnefonden. Det er et tværfagligt forløb om, hvordan COVID-19 påvirker andre jævnaldrende unge rundt omkring i verden. Vi kigger lidt nærmere på det herunder.

planbørnefonden

Vil du holdes opdateret om lignende nyheder? Skriv dig op til vores skræddersyede nyhedsbreve, og få dem direkte i din indbakke


Nyt forløb: COVID-19 udfordrer verdens befolkning 

”Ofte kan det være rigtig svært for børn og unge at forholde sig til katastrofer ude i verden, men her i 2020 har vi alle sammen været berørt af covid-19. Selvom konsekvenserne ikke er de samme for børn i Danmark og fx Mali og Burkina Faso, så er vi galde for, at vi med det her nye undervisningsmateriale kan give elever et indblik i, hvordan COVID-19 har vidtrækkende konsekvenser ude i verden.” – Dorte Petersen, direktør hos Planbørnefonden.

COVID-19 kender som bekendt ingen grænser og er bestemt ikke kræsen. Alle kan blive ramt af virussen, men ikke alle rammes ens af coronakrisen eller har lige gode muligheder for at håndtere den.

I forløbet møder eleverne jævnaldrende fra bl.a. Danmark, Etiopien, Indonesien og Brasilien og får indblik i, hvordan COVID-19-pandemien har påvirket unge over hele verden.

COVID-19 udfordrer verdens befolkning er et tværfagligt forløb til samfundsfag og geografi i udskolingen.

Mere om forløbet: Hvordan oplever danske Nicoline coronakrisen ift. Yosseli fra Guatemala?

planbørnefonden

Først møder eleverne forskellige danske unge – bl.a. Nicoline, Elias og Ahmed – der fortæller, hvordan krisen har påvirket dem, og så skal de undersøge, hvordan krisen har konsekvenser for især udsatte børn og unge.

Eleverne vælger selv, hvilket kontinent de arbejder videre med. Vil de sammenligne fortællingerne fra de danske unge med fortællinger fra unge i Afrika, Asien eller Sydamerika? Hvordan rammer og håndteres krisen forskelligt? Og hvordan kan FN’s verdensmål ruste landene til at tackle lignende situationer i fremtiden?

Formålet er, at eleverne gennem viden og refleksioner om de enkelte lande og de unges situation bliver i stand til at forstå og kunne støtte op om opfyldelsen af FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling.

Design en T-shirt, og deltag i konkurrence

I sidste del af forløbet skal eleverne bruge de unges fortællinger til at diskutere COVID-19, og de skal udvikle og designe en T-shirt, som repræsenterer deres holdninger.

Formålet er at få eleverne til at reflektere over den viden, de har tilegnet sig gennem forløbet, og at styrke deres færdigheder i visuel kommunikation.

I kan også deltage i en konkurrence hos PlanBørnefonden, hvis I udvælger og indsender klassens bedste T-shirt.

Flere forløb lavet i samarbejde med PlanBørnefonden

Vi er virkelig glade for samarbejdet med PlanBørnefonden, for det kaster en masse spændende materiale om aktuelle og relevante emner af sig.

Tidligere har vi udgivet forløbet Har vi ligestilling?, som også er lavet i samarbejde med PlanBørnefonden, og som drejer sig om FN’s verdensmål om ligestilling. Læs mere om forløbet her »

Vi har faktisk endnu et forløb lige på trapperne. Det hedder “Dhakas børn” og handler om livet som barn i Bangladesh og om, hvordan det er at være pige og dreng. Her møder eleverne også jævnaldrende børn, der viser rundt i deres område, mens de fortæller om deres dagligdag i Dhaka. Vi siger selvfølgelig til, når “Dhakas børn” bliver udgivet!

Fakta om Planbørnefonden

PlanBørnefonden arbejder langsigtet i verdens mest skrøbelige og udsatte områder for at sikre børn og unges rettigheder og for at skabe lige muligheder for alle uanset køn. PlanBørnefonden er en del af Plan International og arbejder i flere end 75 lande.

Har du ikke adgang til Clios læremidler? Anmod om en gratis prøve, og prøv det tværfaglige forløb med dine kolleger og elever.

Undervis i FN's verdensmål om ligestilling

22. apr 2020 I samarbejde med PlanBørnefonden har vi udgivet det gratis tværfaglige undervisningsforløb "Har vi ligestilling?". Vær med, når youtuberen Kristine Sloth stiller skarpt på FN's verdensmål om ligestilling i Kenya, og tag også pulsen på ligestilling i dagens Danmark. Læs mere

Vi skal turde bremse op, fejle og lære af processen, hvis målet er god læringsteknologi

25. aug 2020 Hvad giver reel læringsværdi? Det spørgsmål bør vi alle sammen stille og søge svar på, når vi arbejder med undervisning og har børnenes fremtid i vores hænder. Men hvordan finder vi svarene? Læs mere

Brug de danske museer som eksternt læringsrum

17. aug 2020 De danske museer rummer et hav af viden om historie og kultur, og det er derfor oplagt at inddrage dem i historieundervisningen. Hos Clio har vi lavet aktiviteter i samarbejde med tre museer, der gør det nemt at bruge dem som eksternt læringsrum. Find dem herunder. Læs mere