AFLYST/UDSKUDT: Gratis workshop: Bliv valgfagsparat i håndværk og design og madkundskab

24. feb 2020

Er du lærer i håndværk og design eller madkundskab? Og vil du have gode fif til, hvordan du kan arbejde innovativt og problemløsende i de nye valgfag? Så bør du deltage i vores gratis workshop, når vi tager rundt i landet og besøger seks byer. Læs mere og tilmeld dig herunder.

Tilmeld dig gratis her

 Under tilmeldingsformularen finder du en oversigt over, hvilke byer vi kommer forbi på vores tour de matematik. Vent ikke for længe med at tilmelde dig. Der er et begrænset antal pladser i hver by.

Det skal du arbejde med på workshoppen

I anledning af udvidelsen af vores udskolingsportaler til madkundskab og håndværk og design afholder vi gratis workshops, hvor du vil få gode fif til at blive valgfagsparat og få masser af inspiration til din undervisning dagen efter.

Workshoppen er delt i to, så du enten får en to-timers workshop i håndværk og design eller madkundskab.

Begge workshops er først og fremmest aktivitetsdrevne, så du kommer ikke til at sidde på dine hænder! I løbet af to timer kommer du til at dykke ned i alt fra plastflasker og plantefars til upcycling og “kopnudler – hot eller not”. Husk forklæde og penalhus, når vi sætter elevernes kompetencer i spil.

Uanset om dine elever ikke kan koge et æg, eller om de er den nye Poul Henningsen, giver workshoppen og de nye forløb rig mulighed for en masse fede aktiviteter og faglig fordybelse, som naturligvis opfylder Fælles Mål.

På begge workshops vil vi dykke ned i prøven for fagene, og der bliver rig lejlighed til at networke og idéudveksle med andre fagfæller.

Workshoppen er både for dig, der har portalen til mellemtrin eller udskoling, og for dig, der gerne vil have en prøveperiode og få en masse inspiration. Uanset hvad får du noget med hjem, som du kan bruge i din undervisning dagen efter.

Find en workshop i en by nær dig

  • Aalborg: onsdag den 13. maj 2020 kl. 14-16 på Vester Hassing Skole
  • København: Skolen ved Islands Brygge – dato kommer snarest
  • Odense: onsdag den 27. maj 2020 kl. 14-16 på Korup Skole
  • Roskilde: Norskolen – afdeling Baunehøj – dato kommer snarest
  • Vejle: tirsdag d. 26. maj 2020 kl. 14-16 på Vinding Skole
  • Vordingborg: tid og sted kommer snarest

Praktisk information

Du får en bekræftelsesmail med adresse og praktisk information, når du har tilmeldt dig. Workshoppen varer to timer, og der vil naturligvis være både lidt vådt og tørt til ganen. Hvis du bliver forhindret i at deltage, vil vi bede dig vende tilbage hurtigst muligt, så andre interesserede kan få pladsen. Der er en no show-fee på 100 kr. Du kan selvfølgelig melde afbud inden workshoppen og på den måde undgå gebyret.

Skriv dig op til en gratis prøve på vores nye udskolingsportal til madkundskab og håndværk og design: