Find løsninger på elevernes udfordringer under coronakrisen med designtænkning

27. apr 2020 | Karen Risager Keinicke

Dine elever har sikkert mange spørgsmål og er formentlig ikke lige begejstrede for alle kravene til social afstand. Måske kan det være spændende for dem at prøve kræfter med selv at løse de udfordringer, som de støder på lige for tiden. Vi har lavet en skabelon til designtænkning til netop det ↓

designtænkning

Log ind her, og kom i gang med designtænkning med det samme »


Social distancering, samfundssind og fjernundervisning kan være en udfordring, når man ikke er vant til det. Nu er det ved at blive hverdag, men der kan stadig være spørgsmål og udfordringer, der trænger sig på. Hvordan sikrer man social distancering blandt børnehavebørn? Hvordan husker man folk på at vaske hænder?

Da de første tilfælde af smitte blev konstateret, kom der øget fokus på håndvask, for rigtig mange vasker faktisk ikke hænder grundigt og ofte nok. Videoer med 20 sekunders sang gik viralt og blev en god påmindelse om at vaske hænder i længere tid. Nu er der dog opstået et nyt problem, for mange børns hænder kan ikke tåle så meget håndvask. Hvordan løser vi så det?

Det kan være en spændende mulighed for at lade eleverne forsøge at omsætte nogle af alle deres spørgsmål til konkrete løsningsforslag på de udfordringer og problemer, som de synes, der findes.

Find løsninger med designtænkning

Designtænkning er en metode, der lægger op til at arbejde ud fra konkrete og virkelige problemstillinger. Det kan virke engagerende og motiverende for eleverne og kan samtidig give dem medbestemmelse til at definere de problemer, de finder relevante. Derfor har vi har lavet en skabelon, som I kan udfylde med jeres egne udfordringer og idéer lige her »

Start med at lade eleverne udvælge de problemer, som de selv finder relevante at få løst i forbindelse med corona. Herefter skal eleverne følge faserne og forsøge at komme på løsninger til problemet. De fem faser ser sådan ud:

  • Undersøg: Hvad er problemet?
  • Fortolk: Hvordan skal vi forstå problemet?
  • Få idéer: Hvordan kan vi løse problemet?
  • Eksperimentér: Hvordan kan idéen blive til virkelighed?
  • Afprøv: Hvordan fungerer idéen?

Designtænkning som metode gør sig godt tværfagligt, men kan også fungere inden for fagets rammer og være en central del af undervisningen, samtidig med at man arbejder fokuseret med fagets mål.

Download plakat med designtænkningsmetoden

Billedet øverst i indlægget er faktisk fra en plakat, du kan downloade, hvis I vil have den hængende i klassen og arbejde mere med metoden. Plakaten indeholder også nogle hjælpespørgsmål til hver fase. Download den her »

Log ind her, og kom i gang med designtænkning med det samme

Designtænkning og fremtidens samfund

02. apr 2020 Det eneste, vi ved om fremtiden, er, at den er uforudsigelig. Men hvordan gør vi eleverne klar til en verden, vi ikke kender? Udvikling af elevernes kompetencer er det åbenlyse bud. Men måske skal vi ikke kun fokusere på, hvilke kompetencer eleverne skal udvikle, men også hvordan de udvikler dem, så de oplever at være medskabere af den fremtid, som skal være deres. Læs mere

Lær eleverne at gennemskue reklamer med Morten Münster

12. dec 2019 Vores populære forløb "Social Star" har fået en makeover! Morten Münster er med ombord, når eleverne skal lære at gennemskue reklamer, og forløbet er opdateret, så det er lettere at gennemskue for dig. Og så er det naturligvis stadig helt gratis at bruge i undervisningen! Læs mere

Sådan klarer du den frem til sommerferien

02. apr 2020 Sikke en turbulent hverdag, den seneste tid har budt dig og dine elever! Det er ikke så underligt, hvis det kan være svært at holde motivationen oppe, og du så småt skuer efter sommerferien ude i horisonten. Derfor har vi samlet lidt gode råd, som vi håber kan hjælpe dig, mens du venter på sommeren. Læs mere