Simon Calmar: Samarbejde kan sikre en bedre læseudvikling

25. sep 2020 | Signe Boddum Voelding

Professor Simon Calmar Andersen har arbejdet med børns trivsel og læring i over 20 år – så vi er vilde med at have slået pjalterne sammen med ham og hans team i et helt nyt forskningsprojekt, der undersøger sammenhænge i elevers læseforståelse og -udvikling.

forskningsprojekt
Simon Calmar Andersen, professor ved Institut for Statskundskab og chef for TrygFondens Børneforskningscenter på Århus Universitet. Læs mere om Simon nederst på siden.


Da Simon på vegne af Tryghedsfondens Børneforskningscenter på AU spurgte, om vi ville være med i et nyt forskningsprojekt, var det populært sagt en no-brainer.

Børneforskningscenteret havde nemlig lige gennemført et forskningsprojekt, der viste, at Læsemotoren fremmede elevernes læseforståelse – uden at forstyrre deres evner til at afkode.  Lær om projektets resultater her »

Nyt forskningsprojekt er født

I det nye forskningsprojekt bruger vi Læsemotoren til at undersøge, om elevernes læseforståelse bliver bedre, hvis læreren kombinerer differentiering med evaluering af den enkelte elevs fremskridt.

Det var nøgleordet for os – for vi vil gerne arbejde på løsninger, der sikrer et læringsfælleskab.

Så vi er hoppet om bord. Og uanset hvilke resultater projektet bringer, håber vi at komme et skridt tættere på bedre læsning for alle.

Du kan læse om det første forskningsprojekt med Læsemotoren her »

Simon siger

Imens forskningen står på, kan det være oplagt at spørge, hvorfor AU og Børneforskningscenteret overhovedet indgår i forskningssamarbejder med en læremiddelproducent som os.

Det har vi spurgt Simon om, og han peger på flere væsentlige grunde.

Vi forskere kan komme helt tæt på sandheden

Ifølge Simon er der en helt konkret grund til, at et samarbejde mellem en digital udbyder og forskningsfeltet giver mening.

Især elevens læseforståelse har tidligere vist sig at nyde gavn af et digitalt hjælpeværktøj. Derfor var det relevant at undersøge, om redskabet også hjælper lærerne med at differentiere undervisningen endnu mere, end de gør i dag.

Læsemotoren er nemlig indrettet til at kunne differentiere i læseundervisningen. Simon siger:

– I og med at Clio har udviklet sådan et værktøj, kan vi bruge deres data til at se, hvor meget støtte lærerne tildeler de forskellige elever. På den måde bliver vi klogere på, hvordan lærerne differentierer undervisningen.

– Når vi samarbejder på den her måde, kan vi som forskere komme meget tættere på, hvordan lærerne egentlig arbejder, end hvad vi normalt har mulighed for. De mængder af data, som en digital ressource kan indsamle, er enorm og noget, vi ellers ikke har adgang til.

Måske kan vi ved projektets afslutning konkludere, at eleverne er blevet bedre til at læse, men vi kigger også på de processer, der er i gang undervejs. Det er især det, vi kan få lov til, når et samarbejde som dette kommer på benene.

Men hvis Clio og forskningscenteret ikke arbejdede sammen, havde projektet formentlig været langt mere besværligt – og ikke mindst ressourcekrævende! For det ville betyde, at forskningsteamet skulle ud i klasserne og observere undervisningen og elevernes læseforståelse på daglig basis.

Du kan læse mere om forskningsbaseret læringsteknologi her »

Hvad får lærere og elever ud af samarbejdet?

Børneforskningscenteret kunne selv udvikle et produkt som Læsemotoren for at udføre undersøgelser som den her. Men det er der ifølge Simon især to grunde til, at de ikke gør:

– Det ville selvfølgelig være en stor investering fra vores side. Men endnu vigtigere, så er digitale hjælpeværktøjer bare ikke vores ekspertise. Clio arbejder jo professionelt med feltet og har gjort det i mange år.

Imens forskningsprojektets datagrundlag styrkes, ser vi samarbejdet som en mulighed for at blive klogere på, hvordan vores læseredskab bliver brugt i praksis. I sidste ende vil alle disse resultater nemlig kunne bidrage til, at vores redskaber kommer både lærere og elever til gavn.

Læreren skal understøttes bedre

En af de udviklingsmuligheder, vi allerede har set i løbet af projektet, er bedre understøttelse af læreren:

– Læreren har så mange forskellige opgaver at tage sig af i løbet af en dag. Vi ser ofte, at initiativer, der forskningsmæssigt viser sig at være gode for elevernes læring, drukner i alle de andre vigtige ting, læreren også skal.

Det kan altså både handle om, at læreren reelt ikke har tid, men også om, at du som lærer ofte skal så mange ting, at du simpelthen ikke er bevidst om, hvor det virkelig kan betale sig at sætte ind først. For hvor er tiden til at sætte sig ind i det?

Derfor er det vigtigt, at du bliver lyttet til og spurgt “Hvordan støtter vi dig bedst?”.

Og derfor afslutter vi også snakken med Simon med en opfordring til dig:

Send os dine tanker om, hvad du har brug for for bedre at kunne fokusere på at differentiere din undervisning!

Hvis du har et bud til os og Simon, så send os gerne en mail på cliodanmark@clio.me

Hvem er Simon?

Simon Calmar Andersen er leder af Trygfondens Børneforskningscenter på Aarhus Universitet, som er et forskningscenter for børn og unges læring og trivsel.

Simons mangeårige interesse i at finde metoder til at få børn til at lære mere stammer helt tilbage fra dengang, da han skrev sit speciale for snart 20 år siden.

Han interesse har holdt ved, fordi man ved, at oplevelser i børns tidlige skolegang påvirker, hvordan de trives og klarer sig på arbejdsmarkedet resten af deres liv.

– Hvis man sætter ind, mens børnene stadig er børn, kan man håbe på at gøre en forskel for resten af deres liv ved at rette op på nogle af de uligheder, vi ser.

Afprøv Læsemotoren eller et af de mange andre hjælpeværktøjer her

Løft læsning i klassen med intelligent teknologi

15. maj 2020 Måske kan du huske, at vi sidste år var på udkig efter klasser, der skulle teste et nyt læseværktøj baseret på intelligent teknologi? Siden har der været fuld fart på masser af tests, nye idéer og mere udvikling. Her kan du læse, hvordan du kan løfte læsningen i klassen.  Læs mere

Skal det være et spørgsmål om enten analog eller digital undervisning? Ellers tak

23. sep 2020 Spørgsmålet er ikke nyt, men er i den grad blevet aktuelt igen i kølvandet på de mange erfaringer, som nødundervisning har givet. Men er debatten kommet til at handle om det forkerte?  Læs mere

9 forskellige muligheder for differentiering

01. maj 2020 Her får du et overblik over de forskellige muligheder for differentiering, som vores læremiddel indeholder, og som er særligt udviklet til at støtte, motivere og inkludere den enkelte elev. Du får også en lille teaser for det næste nye (differentierings)skud på stammen. Læs mere