Gode greb til uderummet

17. jun 2020 | Jeanette Okkels Klein

Sommeren er over os! Det skønne vejr giver os rig mulighed for at følge de nye retningslinjer og komme udenfor med alle eleverne!

I har sikkert allerede indført en masse gode rutiner på skolen, og hos Clio har vi også samlet en række metoder, som vi håber kan være til hjælp i den nye hverdag, vi alle er ved at vænne os til.

uderummetVil du have endnu flere fifs til at bruge Clio? Tilmeld dig vores webinarer her »


Afstand, hygiejne og udeskole er nogle af de overskrifter, der nu danner rammen for undervisningen. Det stiller nye krav og inviterer til at tænke mere kreativt end nogensinde før.

Du har garanteret allerede gang i en masse fede initiativer, men her kan du måske få lidt flere idéer. Vi har nemlig samlet nogle forskellige tips til, hvordan du kan bruge Clio i din undervisning under de nye rammer.

Brug elevernes egne telefoner

Selvom undervisningen rykkes udenfor, har du stadig rigtig mange muligheder for at bruge Clios portaler. Du kan nemlig bruge alle typer devices, og elevernes mobiler kan være et rigtig godt redskab til at være #sammenpåafstand.

På telefonerne kan eleverne åbne aktiviteter, dele, huske og samle. I mindsker samtidig smittefaren, fordi eleverne ikke rører ved de samme devices. 

Det kan måske også være en god idé at printe QR-koder, som du finder på alle vores sider, og placere dem i uderummet. Så er du sikker på, at eleverne havner på de rigtige sider og kan arbejde direkte med portalens indhold fra hver sin telefon. Du kan selvfølgelig også printe aktiviteterne og dele ud. 

Brug udeområdet aktivt i undervisningen

Du kan tage de vanlige opgaver med udenfor og bruge udeområdet som læringsarena. Find fx et godt sted til at læse og et sted til at skrive. Du kan også benytte dig af chancen for at få gang i nogle af de mange gode bevægelsesaktiviteter, du kan finde på portalerne.

Men du kan faktisk også udnytte dit lokalområde, så I får endnu mere ud af området omkring skolen. Når du bruger dit valgte udeområde som kundskabskilde, får du nemlig rigtig meget foræret.

Du kan bruge nabolaget som input til miljøbeskrivelser, skolegården som lærred, når du arbejder med schoolyard art og skoven som udgangspunkt for at blive klogere på arealer.

Det er altid vigtigt at give klare rammer for arbejdet udenfor. Lav korte deadlines og tydelige mødesteder, når rammerne er anderledes. Eleverne bliver aktiveret både kropsligt og mentalt, og der bliver plads til samtale, samtidig med at alle sanserne kommer i spil.

Udeaktiviteter, der er klar til brug!

Jeg har fået vores dygtige redaktører til at samle nogle links til aktiviteter, hvor der lægges vægt på den problemløsende, udforskende og praktiske tilgang til læring, som uderummet tilbyder. Dem kan du få fingrene i herunder:

Dansk indskoling: Hinkespil med vokaltrappen »

Dansk mellemtrin: Læs og løb »

Dansk udskoling: Haikudigte på gåturen »

Engelsk indskoling: Gesture Game »

Engelsk mellemtrin: Singular or Plural Race »

Natur/teknologi indskoling: Gå en tur i solsystemet, eller lav en planetstafet »

Natur/teknologi mellemtrin: Hvordan lyder en stær? »

Geografi: Vandring med gps »

Biologi: Posetræer »

Geografi: Kom ud på geocaching »

FysikKemi: Penduler på legepladsen »

Historie mellemtrin: Brød over bål »

Historie udskoling: Se på monmenter i mindesmærker i dit lokalområde »

Håndværk og design: Byplanlægger »

Matematik mellemtrin: Hvor langt er der i skole? »

Idræt mellemtrin: Kan du coronadansen? »

Idræt mellemtrin: Orienteringsløb »

Idræt udskoling: Udesidning »

Hvis du selv vil finde flere aktiviteter, viser Sara dig i videoen herunder, hvordan du kan søge efter dem på portalerne. Det er den samme navigation fra alle portaler.

Få god håndvask-stil

I er sikkert alle sammen verdensmestre i håndvask for tiden, men hvis du alligevel synes, at klassen trænger til en reminder, så tag et kig på forløbet her »

Forløbet er til børnehaveklassen, men vi kan alle blive lidt klogere af den fine plakat og vaske-hænder-sangen, der gemmer sig i forløbet.

Jeg håber, at du med disse tips føler dig rustet til at tage undervisningen udenfor. Du kan garanteret finde på mange flere smarte måder at bruge uderummet på det handler bare om at tænke lidt ud af boksen.

Rigtig god fornøjelse derude!

Udendørsaktiviteter til 0.-5. klasse

16. jun 2020
Det er tid til at nyde det dejlige vejr og få frisk luft til hjernen! Udendørsundervisning er et must i øjeblikket, og derfor har vi samlet udendørsaktiviteter, der kombinerer læring og bevægelse! Men husk at tage hensyn til omgivelserne – find et sted udenfor, hvor der ikke er mange mennesker.
Læs mere

Book vores implementeringsteam helt gratis

17. apr 2020 Der kan være mange spørgsmål til et læremiddel – uanset om du lige har stiftet bekendtskab med det eller bare gerne vil være ekspert i det. Derfor har vi hos Clio et dedikeret hold af dygtige og rare folk, som hver dag holder gratis kurser, workshops og webinarer, hvor du kan få svar på alle dine spørgsmål samt en god nørdet fagsnak. Læs mere

Årsplaner til skoleåret 2020/2021

22. apr 2020 Nu er det snart tid til at kigge ud i fremtiden og planlægge næste skoleår. Heldigvis behøver du ikke være alene om at få puslespillet med årsplanerne til at gå op. Læs mere