Book vores implementeringsteam helt gratis

17. apr 2020 | Nadia Bach Andersen

Der kan være mange spørgsmål til et læremiddel – uanset om du lige har stiftet bekendtskab med det eller bare gerne vil være ekspert i det. Derfor har vi hos Clio et dedikeret hold af dygtige og rare folk, som hver dag holder gratis kurser, workshops og webinarer, hvor du kan få svar på alle dine spørgsmål samt en god nørdet fagsnak.


Her ser du et udsnit af vores venner fra implementering. Du kan altid kontakte dem lige her »


Hvis vi spørger vores venner i implementering, kan de sagtens mærke, at vi begynder at nærme os tiden for planlægning af et nyt skoleår. De hjælper nemlig også gerne med at vise, hvordan du fx kan få gavn af årsplanerne eller selv kan skabe og tilpasse forløb.

Flere har allerede booket sig ind i planlægningsugerne, men vores folk vil meget gerne finde tid til også at hjælpe dig. Book en tid med implementering her »

Få en skræddersyet præsentation til dig og dit team

På en skole, og endda inden for et fagteam, kan det være vidt forskelligt, hvordan lærerne bruger et læremiddel i deres undervisning. Det kan også være svært at finde tid i hverdagen til selv at undersøge sine muligheder.

Så uanset om du er ny i vores læremiddel, er på udkig efter at sætte fokus på trivsel i en coronatid eller gerne vil lære at sammensætte egne forløb, så laver vi meget gerne en præsentation, som passer til netop det behov, som du og dine kollegaer har. Præsentationen kan både være på jeres skole eller online.

Pga. COVID-19 bruger vi især online præsentationer, da vi stadig må huske at passe på hinanden, så lige for tiden kommer vi ikke ud på skolerne.

Du kan booke et kursus på siden her – så kontakter vi dig for at aftale en tid og de nærmere detaljer.

Deltag i vores ugentlige webinarer

Da vi ved, at det for mange så småt er tid til planlægning af næste skoleår og til valg af læremidler, har vi sammensat en række webinarer i løbet af foråret, som du gratis kan deltage i med lærere fra hele landet.

Her finder du både webinarer om bestemte emner, eller webinarer, som er fagspecfikke. Under hvert webinar har du mulighed for at stille spørgsmål til os direkte.

Et webinar varer typisk 30 minutter, og du bestemmer selv, hvor mange du vil være med til.

Tilmeld dig et eller flere webinarer her:

Husk, at du også altid vil kunne hente hjælp i vores Help Center, der indeholder guides og svar på de mest typiske spørgsmål.