Prøven

Skal dine elever til prøve i naturfag?

Hvilket emne arbejder I med?


Alle naturfagsforløb på Clios portaler er blevet opdateret, så de imødekommer de officielle prøvekrav.

Gå på opdagelse i de forløb, der giver mening for jer.

 

prøve i naturfag

Forløbet: Landbrug


I Danmark er mere end 10 % af landbrugsarealet drevet økologisk, og tallet er stigende. Men hvordan ser fremtidens landbrug ud? Hvilke forskelle og ligheder er der egentlig mellem konventionelt og økologisk dyrkede marker? Det skal I dykke ned i, i det fællesfaglige forløb om landbrug.

I forløbet skal I igennem en fælles introduktion til emnet få faglig viden om emnet og til sidst fordybe jer i en selvvalgt problemstilling.

Find forløbet her

Forløbet: Fjernvarme


Danmark er kendt for de mange vindmøller og den grønne energi. Men ikke mange tænker over, at fjernvarme også kan være en klimavenlig teknologi, som endda er opfundet i Danmark. Brugen af fjernvarme kan være med til at gøre vores energiforsyning mere effektiv og derfor også mere bæredygtig. En bæredygtig energiforsyning er vigtig, hvis vi skal blive ved med at bruge energi og kunne varme vores huse i fremtiden.

I forløbet skal I først igennem en fælles introduktion til emnet, få faglig viden om emnet, og til sidst skal I fordybe jer i jeres selvvalgte problemstilling.

Find forløbet her

Forløbet: Drikkevand


Har du tænkt over, hvordan en regndråbe, der lander i skovbunden, kan havne i din drikkedunk? Og hvad der sker med dråben, fra den forsvinder ned igennem den sorte muld, til den drypper ud af din vandhane? Næsten alt det vand, vi forbruger i Danmark, kommer fra vores grundvand, så det er ikke ligegyldigt, hvordan vi behandler og beskytter det livsvigtige vand under vores fødder.

I forløbet skal I først igennem en fælles introduktion til emnet, få faglig viden om emnet, og til sidst skal I fordybe jer i en fælles problemstilling.

Find forløbet her

Forløbet: Stråling


Du ligger på stranden en varm sommerdag og nyder varmen. Du har taget solbriller på, for sollyset er skarpt. Du falder desværre i søvn og vågner op rød som en kogt krebs. Solens stråler påvirker livet på Jorden på både godt og ondt. Din krebserøde hud er et eksempel på, at Solens stråler kan være farlige. Men sandheden er, at livet på Jorden ikke ville eksistere uden Solens stråler.

I forløbet skal I først igennem en fælles introduktion til emnet, få faglig viden om emnet, og til sidst skal I fordybe jer i jeres selvvalgte problemstilling.

Find forløbet her

Forløbet: CO2


CO2 er med til at holde på Jordens varme, så vores klode er beboelig. Men siden industrialiseringens begyndelse i 1800-tallet er mængden af CO2 i atmosfæren steget, og det er medvirkende til, at klimaet forandrer sig.

I forløbet skal I først igennem en fælles introduktion til emnet, få faglig viden om emnet, og til sidst skal I fordybe jer i jeres selvvalgte problemstilling.

Find forløbet her

Forløbet: Hjælp landsbyen


Kig dig omkring. Hvor mange forskellige teknologier er du omgivet af lige nu? Nogle teknologier er sikkert så naturlige for dig, at du slet ikke lægger mærke til, at det rent faktisk er en teknologi. I andre dele af verden er selv simple teknologier stadig en mangelvare. Det vil du se, når du i dette forløb skal på en rejse til en lille landsby et sted i Afrika.

I forløbet skal I først igennem en fælles introduktion til emnet, derefter skal I dykke ned i faglig viden om emnet, og til sidst skal I fordybe jer i jeres selvvalgte problemstilling.

Find forløbet her

Forløbet: Atomkraft – ja tak?


I 1986 besluttede det danske folketing, at der ikke skal være atomkraftværker i den danske elforsyning. Ulykkerne i Tjernobyl og siden Fukushima har været med til at understrege farerne ved atomkraft. Men flere forskere og klimaforkæmpere begynder at nævne atomkraft som en mulig energikilde i fremtiden. Skal vi måske til at overveje atomkraft igen? Og hvorfor det?

I forløbet skal I først igennem en fælles introduktion til emnet, derefter igennem faglig viden om emnet, og til sidst skal I fordybe jer i jeres selvvalgte problemstilling.

Find forløbet her

Forløbet: Fra affald til ressource


Din nye cykel, din fodboldtrøje og den elektricitet, der oplader din telefon, har måske før været tomatdåser, plastikposer eller rådne æbler. Affald behøver ikke længere at havne i et forbrændingsanlæg. Det er nemlig en ressource, som kan genanvendes og skabe ny værdi.

I forløbet skal I først igennem en fælles opstart om de tre udvalgte typer affald. Derefter skal I blive klogere på emnet ved at læse, undersøge og modellere i de tre mapper om bioaffald, metal og plast. Til sidst skal I fordybe jer i jeres selvvalgte problemstilling.

Find forløbet her

Vil I lære mere om ... ?

Vil I lære mere om ... ?

Hør mere om dine muligheder med Clio til folkeskolens prøver