Gratis adgang frem til sommerferien

Alt indhold samlet ét sted

Nem navigation

Varieret læringsunivers

Endelig kan vi invitere dig indenfor i Clio beta!

Besøg det spritnye univers for alle vores læremidler. Vær opmærksom på, at beta betyder, at vi stadigvæk udvikler, finjusterer og pakker materialer ud.

Kig indenfor

Brugbare værktøjer til din undervisning

Tekst til tale (kommer snart i det nye Clio)


Med vores højtlæsningsfunktion kan eleven få læst teksten højt, samtidig med at ordene i teksten løbende markeres, så det er nemmere at følge med i læsningen.

Højtlæsningsfunktionen har især en god effekt på elever med svære læse- og skrivevanskeligheder. Den løbende markering i teksten sammen med højtlæsningen lader eleverne se stavningen og høre udtalen af de enkelte ord på samme tid, og det støtter deres læseudvikling, samtidig med at de bliver kompenseret.

Global søgefunktion


Nyt værktøj i det nye Clio, der gør det let at finde indhold på tværs af fag og klassetrin.

Det betyder bl.a., at du og dine elever nemmere kan arbejde med tværfaglige undervisningsforløb. Det betyder også, at I hurtigere kan finde inspiration til forskellige emner eller problemformuleringer.

Prøv selv

Dysleksi-skrift (kommer snart i det nye Clio)


Dyslexie-fonten er en skrifttype, der er specifikt designet til folk med ordblindhed med det formål at lette læseoplevelsen. Formålet er at forebygge, at læseren bytter om på bogstaver, spejler dem eller vender dem på hovedet, hvilket ellers er almindeligt for dyslektikere.

Flere studier viser, at over 70 % af både børn og voksne med dysleksi læser hurtigere og laver færre fejl, når de bruger skrifttypen.

Bogmærker


Bogmærker er en måde at gøre navigationen i indholdet lettere og hurtigere for dig som lærer og for dine elever.

Med bogmærker får lærerne mulighed for at gemme interessant materiale til senere, og de kan eksempelvis bede eleverne bogmærke tekster og aktiviteter, som de skal læse til næste dag.

Bogmærker er en funktion, der har været stor efterspørgsel på fra lærere siden 2016, og derfor er vi virkelig begejstrede for at kunne præsentere funktionen i det nye Clio.

Prøv selv

GeoGebra-integration (kommer snart i det nye Clio)


GeoGebra er et populært og værdifuldt matematikværktøj, som giver dig og dine elever mulighed for bl.a. at tegne grafer og eksperimentere med geometri og 3D.

De elever, som synes, at algebraiske opgaver er svære, har ofte lettere ved at løse dem grafisk. Med GeoGebra kan man nemt se, om den opgave, man har løst, er rigtig. Den hurtige bekræftelse af, at man er på rette vej, giver god motivation til at fortsætte.

Flere gode grunde til at elske GeoGebra

Interaktive læseguides


De interaktive læseguides støtter elevernes faglige læseforståelse og sproglige udvikling. De hjælper eleverne med strategier til, hvordan de skal gribe teksten an, med læseformål, forforståelse, ordkendskab og evalueringer via interaktive elementer, der stilladserer, aktiverer og guider eleven gennem læsningen.

Med vores interaktive læseguides oplever eleverne, at læsningen bliver en aktiv proces, som de finder både motiverende og engagerende.

Lærere fra andre fag end dansk har også stor glæde af den støtte, de får via læseguides, så de kan arbejde strategisk med læsning i alle fag.

Se et eksempel på en læseguide her

Interaktive quizzer


Disse er meget populære hos eleverne, da de synes, det giver et afbræk i arbejdet med indhold. Det tvinger dem samtidig til at forholde sig aktivt til det, de læser.

Vores interaktive quizzer gør indholdet mere aktivt og engagerende og sætter træning ind i en kontekst, så det bliver tydeligt for eleven, hvad formålet med træningen er.

Quizzerne giver tydelig feedback på opsummerende og evaluerende spørgsmål i forløbenes aktiviteter.

Se et eksempel på en quiz her

Interaktive skrivefelter


De interaktive skrivefelter giver eleverne mulighed for løbende at tage relevante noter til indholdet. Derudover giver skrivefelterne mulighed for at løse tekstproducerende opgaver uden at skulle skifte mellem forskellige medier. En løsning, der sparer eleverne for tid og praktik.

Se et eksempel her

Hints (kommer snart i det nye Clio)


Med hints møder eleverne små ledetråde til, hvordan de skal gribe opgaverne an. Ledetrådene er ikke facitter, men hjælper eleverne, så de kan arbejde videre med opgaverne på egen hånd. Du er måske allerede stødt på hints i det tidligere Clio Matematik. I det nye Clio-univers vil du dog finde hints i alle fag.

Hvorfor er funktionen god?

Med funktionen får den enkelte lærer mere tid til det, der er behov for i forbindelse med de enkelte opgaver. Desuden er hints med til at styrke elevernes selvtillid, når de oftere og oftere oplever at kunne klare opgaverne på egen hånd.

Tilpasningsværktøj til læreren (kommer i det nye Clio)


Vi ønsker at give læreren mulighed for at gøre indholdet relevant for netop deres elever ved at kunne skifte udvalgte billeder ud og redigere i den didaktiske opbygning af aktiviteter og forløb.

Spor i forløb (kommer snart i det nye Clio)


Spor i forløb er én af Clios mest populære funktioner.

Spor i forløb gør det muligt at dele klassen op i forskellige grupper, som arbejder med forskellige temaer og metoder på forskellige niveauer. Det er en fantastisk og unik funktion, man kan bruge til at skabe differentieret undervisning i klassen, så alle elever kan relatere til det indhold, de arbejder med.

Personlige skriveborde (kommer snart i det nye Clio)


Vi ønsker at give elever og lærere en mere personlig og relevant indgang til indholdet i det nye Clio. Det skal være let for både læreren og eleven at finde hurtigt frem til det indhold, der er relevant for dem at arbejde med i undervisningen.

Læreren og eleven har forskellige behov, og det har vi udviklet de nye personlige skriveborde efter.

Er du nysgerrig på at lære mere om det nye Clio?

Hvordan sikrer vi, at brugervenligheden på den nye platform er i top? At funktionalitet og farver inspirerer til nye måder at lære på? Og hvad ligger egentlig til grund for den nye platform? Vi har samlet lidt læsestof til dig, der vil vide mere.

Platformen, du (måske) har ventet på

    Vi ved, at mange af vores brugere drømmer om at kunne tænke mere ud af boksen, når det gælder læremidler. Derfor har vi længe brygget på en helt ny og optimeret platform for alle vores læremidler.

    Er du nysgerrig efter, hvad platformen har at byde på?

    Se, hvad der venter 🡲

    Designeren bag den nye platform: Det skal saftsuseme give mening for dig, din undervisning og dine elever!

      “Vi sigter efter det perfekte samspil mellem design, funktionalitet og læringsværdi. For at nå dertil kan vi heldigvis overføre en masse kendinge fra de nuværende portaler i form af indhold, støttefunktioner og funktionaliteter, så alt det bedste bliver samlet på den nye platform i det nye design sammen med en smartere navigation”.

      Mød UX-designer Helga, og kom med bag kulisserne, når den nye platform bliver til 🡲

      Lærere og elever har talt!

        Hvordan sikrer vi, at brugervenligheden på den nye platform er i top? At funktionalitet og farver inspirerer til nye måder at lære på?

        Det gør vi naturligvis ved at teste prototype efter prototype med vores førsteklasses brugere – nemlig jer: lærere og elever fra hele landet!

        Gå bagom vores brugertests 🡲

        Har du flere spørgsmål?