Bag kulisserne hos Clio

29. maj 2020 | Malene L. Jørgensen

Du har måske tænkt “Hvorfor er forløbet opbygget på den her måde?” eller “Hvordan er den her funktion blevet til?”. Det er der faktisk altid en god grund til, og den deler vi med dig her.

 bag kulisserne

Har du ikke adgang til vores læremiddel endnu? Du kan anmode om en gratis prøveperiode her »


Det er aldrig helt tilfældigt, hvad der finder vej ind i vores læringsunivers. Vi har nemlig et vigtigt mål med vores materiale: Det skal motivere og gøre eleverne dygtigere. Derfor stiller vi også høje krav i processen fra idé til udgivet undervisningsmateriale.

Her kan du komme med bag kulisserne:

1. Den gode idé

Vi holder skarpt øje med feedback fra vores brugere, forskningen og udviklingen i undervisningsverdenen, som vi jævnligt vender på produktions- og projektmøder.

På den måde sikrer vi, at vi løbende kan blive opdateret, hvis der er forskere, der er i gang med at undersøge bestemte didaktikker, eller hvis de er ved at udvikle et værktøj, som vi måske skal undersøge værdien af. Vi holder også øje med, om der sker noget i samfundet, der vil være relevant at tage op i klassen.

Ofte udspringer idéerne af et behov eller ønske hos lærere og elever. Det kan være et helt specifikt ønske som “Har I ikke noget til 5. klasse om computerspil?”.

Ønskerne kan også være mere overordnede, fx “Det ville være fedt med bedre mulighed for differentiering eller større variation i materialet”. Så sætter vi os ned på tværs af vores faggrupper og undersøger, hvordan vi bedst muligt løser det.

Vidste du forresten, at alle vores redaktører er tidligere lærere, der alle har rigtig meget undervisningserfaring?

Vi samarbejder også med forfattere og undervisere, der har viden om et bestemt område. Det var fx lektor Per Nygaard Thomsen, der gav en hånd med, da vi udviklede vores portal Clio Matematik. Læs mere her »

For os er det vigtigt, at vi gennem samarbejde får udviklet og udgivet de bedst mulige materialer, der kan gøre en forskel for eleverne. Derfor er dine idéer og din feedback som lærer noget af det vigtigste og bedste, vi ved.

Så hvis du nu sidder og brænder inde med et specielt ønske, som du synes, vi skal kiggere nærmere på, skal du endelig kontakte os her »

2. Hvordan skaber idéen værdi?

Når vi har fået den gode idé, starter undersøgelsesfasen. Her gælder det især om at finde ud af, hvordan den nye idé kan skabe reel værdi for dig og dine elever.

I samarbejde mellem vores illustratorer, videografikere, webeditors, redaktører og tech undersøger vi, hvordan produktet bedst kan designes, hvad der skal indgå i forløbet, og hvordan vi skaber allermest engagement og læring hos eleverne.

I denne fase kan vi godt finde på at sætte benspænd op for at udfordre os selv mest muligt og sikre, at vi tænker i nye muligheder og løsninger.

Vi undersøger selvfølgelig, hvad der findes af forskning, hvis vi fx udvikler ny læringsteknologi. Hvis der ikke er grundlag for en reel læringsværdi, vælger vi simpelthen ikke at udvikle det.

Fx besluttede vi, at vi ikke ville gå videre med vores intelligente skriveguides, da vi endnu ikke har nok data fra elevernes skriveproces til at udvikle funktionen i det omfang, vi synes skaber værdi.

Når vi laver et nyt forløb, fokuserer vi måske på, hvordan vi kan inddrage forskellige modaliteter som billeder, lyd og video. Det kan også være, at vi udvikler forløb, der lægger op til gamification eller scenariebaseret undervisning.

Herunder kan du se, hvordan det ser ud, når vi filmer vores videoer til forløb og aktiviteter.

bag kulisserne

3. Idéen bliver testet

Når vi har styr på design og indhold, skal det hele selvfølgelig testes! Vi tester selv, men det er endnu vigtigere, at vi får de professionelle på banen – nemlig dig og dine elever!

Her kan du læse om, hvordan 200 skoler deltog i vores forskningsprojekt om differentieret læsning »

Her sender vi som regel vores brugertestteam ud til enten enkelte elever og lærere eller hele klasser for at teste materialet i praksis. Vi har nemlig brug for at sikre, at niveau, navigation og differentieringsmuligheder er optimale.

Vi tester som regel ved at lave aftaler med vores mange brugere i testpanelet. Testpanelet består af lærere og elever fordelt over hele landet, på alle klassetrin og med forskellige kendskabsgrader til digital læringsteknologi. Vi er altid på udkig efter flere i panelet, så hvis du vil være med, kan du lære mere og tilmelde dig her »

De nyeste skud på Clio-stammen

Scenariebaserede forløb

Vi har nye scenariebaserede forløb på trapperne, og der er virkelig noget at glæde sig til! Scenariebaserede forløb er udviklet over et specifikt og gennemført narrativ, der følger eleverne fra start til slut.

Narrativet understøttes af stærke illustrationer, videoer, lydfiler og billeder, som giver eleverne en følelse af at være til stede midt i historien.

Så glæd dig til at tage dine elever med på en rejse fra Venedig til Konstantinopel i 1200-tallet og til Østtyskland under den kolde krig!

I mellemtiden kan du kigge nærmere på forløbet Den mærkelige fødselsdag på Clio Matematik, hvor eleverne vågner op i et parallelt univers, hvor man ikke bruger titalssystemet!

Intelligent læseværktøj

Vores nyeste differentieringsværktøj er et smart et af slagsen. Det benytter nemlig intelligent teknologi i form af kunstig intelligens, som gør, at dine elever kan læse den samme tekst i vores læremidler, men bare i 3, 45 eller endda 1.004 forskellige sværhedsgrader.

Det kommer helt an på, hvilken støtte fra nye ordforslag den enkelte elev vælger at bruge under læsningen.

I udviklingen af det nye værktøj har vi været så heldige at have et tæt samarbejde med Joachim Bingel, som er førende postdoc fra Datalogisk Institut, og du kan se, hvordan det nye læseværktøj virker, herunder. Lær mere her »

Intelligent teknologi

Har du allerede opdaget vores læseværktøj tale-til-tekst? Hvis ikke, så kan du lære meget mere om det her, ligesom du også kan finde forløb, hvor I kan afprøve funktionen!

Influencere i klassen

Genbrug er populært, og vi bliver rigtig stolte, når I elsker vores forløb. Så dem skifter vi ikke ud med nye, men opdaterer i stedet mange af dem, vi har, med nyt og relevant indhold. Det har vi fx gjort med forløbet “Social Star”, hvor vores redaktør Heine fik stablet et interview med youtuberen Morten Münster på benene.

Udover at eleverne får et større overblik, og læreren nu kan tilpasse mængden af aktiviteter, så kan eleverne nu også møde Morten Münster, når han tager dem i hånden i en jungle af influencere, inden eleverne skal lære at gennemskue de reklamer, der dagligt omgiver dem på de sociale medier.

Forløbet er i øvrigt gratis at bruge, og du kan finde det herunder til dansk på mellemtrinnet og i udskolingen.

Gå til “Social Star” for mellemtrinnet »
Gå til “Social Star” for udskolingen »

Hvis du har læst hele vejen herned, må jeg sige, at det varmer mit lærerhjerte. Jeg håber, at du har nydt dit besøg bag kulisserne og fået et indblik i,  hvordan vores undervisningsmateriale kommer til live her hos os.

Måske har du endda selv fået lyst til at give dit besyv med, så vi kan udvikle endnu mere fedt materiale til din undervisning!

Prøv Clios læremidler gratis i 30 dage