8 tricks til suveræn årsplanlægning

17. jun 2019

Fristen for årsplanlægningen nærmer sig med hastige skridt. Her på siden finder du 8 tricks til at kreere en årsplan, der giver dine elever et skoleår, de sent vil glemme.


Har du endnu ikke adgang til Clio? Opret en gratis prøve, og få adgang til alt undervisningsmaterialet i blogindlægget.


1. Find inspiration i gratis og tilgængelige årsplaner

Clio har gratis årsplaner til skoleåret 19/20, og dem kan du finde lige her »

Derudover har vores egen Sara skrevet en kort guide til, hvordan du downloader årsplanerne og redigerer dem i Word – uden du behøver være et teknisk geni. Find Saras guide her »

 

2. Gå på jagt i dine kollegers yndlingsforløb

Du kan spice din årsplan op med skudsikre undervisningsforløb fra listen Lærernes yndlingsforløb til årsplanen »

Listen indeholder de mest populære forløb fra skoleåret 18/19 –  fx forløbet ”Drikkevand”, som 3.000 naturfagslærere havde i deres årsplan i år.

 

3. Vær kreativ med Forløbsbyggeren

Med værktøjet Forløbsbyggeren kan du sammensætte dit eget digitale undervisningsforløb helt fra bunden. Du kan indsætte billeder, tekster, quizzer og videoer og på den måde skabe det ultimative forløb til din klasse. Hvis du er mere til samlesættet frem for det blanke kanvas, så har du også mulighed for at bruge Clios allerede eksisterende forløb som udgangspunkt.

Find din indre byggemester frem, og slå dig løs! Du finder en udførlig guide til Forløbsbyggeren her »

 

4. Husk samarbejdet!

Med nogle solide samarbejdsøvelser drysset ud over skoleåret kan du både styrke fællesskabet og skabe variation i undervisningen. Og står du over for at få en helt ny klasse, er det desuden en rigtig god måde at starte året ud på.

På denne side finder du samarbejdsøvelsen dynamiske skulpturer. Desuden viser vi, hvor du kan finde mange flere samarbejdsøvelser til skoleåret.

 

5. Varier undervisningen med nye arbejdsmetoder

Cafémodellen, tænkehatte og rollelæsning. Det lyder måske skørt, men det er navnene på nogle af de mange arbejdsmetoder, du kan bruge til at sikre afvekslende undervisning.

Du finder dem samt 27 andre arbejdsmetoder under knappen “Ressourcer” på din yndlingsportal fra Clio. Hvis du ikke ved, hvor knappen sidder, så læs med her i vores helpcenter »

 

6. Glem ikke evalueringen!

Tænk dine undervisningsforløb og evalueringen af disse sammen i din årsplanlægning! Det vil sige, at når du planlægger dine forløb, så planlægger du simultant evalueringen.

Det kan du gøre på forskellige måder, fx via Clios Forløbsbygger, hvor du kan indsætte evalueringsopgaver i forløbet. Så er det hele samlet 🙂

Ekstra tricks
  • Find gode tips til evalueringen her »
  • Lær at bygge egne evalueringsopgaver her »

 

7. Giv plads til innovationen

Er der en iværksætter gemt i klassen? Eller måske en opfinder af det næste store teknologiske gennembrud?

På denne side finder du 5 tips til at kickstarte innovationen i din klasse til næste skoleår. På siden finder du også tre gratis forløb til Skolernes Innovationsdag, der i 2020 løber af stablen den 3. april. Skal du og klassen med?

 

8. Drys brain breaks ud over året

Fordel de små øvelser ud over skoleåret, og hav dem i tankerne, når eleverne begynder at se lidt trætte ud.

Lige her finder du fx den brain break, som hedder 1-2-3, og samtidig viser vi, hvor du kan finde mange flere.

 

 

God fornøjelse med årsplanlægningen! Prøv Clio gratis i 30 dage sammen med dine elever og kolleger