5 tips til at dulme elevernes nervøsitet til den mundtlige prøve

22. Feb 2019

Uanset hvor mange gange du tørrer de svedige håndflader af i bukserne, forbliver de forbistrede hænder våde. Vi har alle forsøgt at tørre nervøsiteten af, og nu er det snart tid for dine elever. De mundtlige prøver banker nemlig snart på døren, så her har du fem tips, der kan hjælpe dine superstjerner af med nervøsiteten.

>> Har du endnu ikke et abonnement hos Clio? Få en gratis prøveperiode.

1. Skab overblik – både i læseferien og til forberedelsen

Der er ikke nogen vej udenom. Den bedste måde at takle nervøsiteten på er at være godt forberedt. Hvis du har læseferie, så brug den første dag til at lave en plan over, hvilke kapitler og øvelser du skal igennem og hvornår. På den måde sikrer du dig, at du når at læse det hele og kommer velforberedt til prøven.

Læs også op på prøvens regler og kriterier. Det giver ro i maven, når du ved, hvad lærer og censor forventer – og når du ved, hvad de fokuserer på, bliver det også nemmere at lave din præsentation.

I en mundtlig præsentation er det vigtigt selv at være bevidst om, hvor man er på vej hen. På den måde farer man ikke vild, mister tråden eller går til i nervøsitet. Derfor er det en rigtig god idé at bruge noget af tiden i forberedelsesfasen på at lave en disposition. På den måde får du overblik over din præsentation, samtidig med at du har noget at støtte dig til gennem prøven.

 2. Find ud af, hvilke noter der virker bedst for dig

Det er ikke sikkert, at det, der virker for din ven, også virker for dig. Måske kan du bedst lide at lære hele oplægget udenad og så gå ind med et par stikord på papir? Det kan også være, at du har det bedre med at gå til prøve med masser af tekst på papiret. Det er helt okay, men husk nu, at oplæsning ikke giver mange point hos lærer og censor.

Ekstra tip: For at komme uden om oplæsning kan det være en god idé at skrive dine overskrifter ned og lave startsætninger til hver af dem. På den måde kan du nemt komme tilbage på sporet med konkrete sætninger uden at læse op.

Husk også, at du på din Clio-portal under “Ressourcer – til eleven” kan finde redskaber til notatteknikker og hjælp til afgangsprøverne.

3. Øv dig!

Øvelse gør som bekendt mester – og det gælder naturligvis også for en mundtlig prøve.

Til mange af de mundtlige eksamener har du jo selv forberedt en synopsis, arbejdet med et kendt emne og selv valgt dine kilder, hvis du fx skal op i historie. Du ved altså på forhånd meget om, hvad prøven kommer til at handle om – og så er det bare om at øve! Jo mere du øver din præsentation på forhånd, jo bedre chancer har du for at tackle nervøsiteten foran lærer og censor. Når du øver, kan du også blive gjort opmærksom på mulige fejl i dit oplæg inden prøven.

Til prøverne vil du få spørgsmål, du ikke kender, om emnet, og derfor kan det godt betale sig at øve sig. Præsenter et par stykker af fagets emner, så du vænner dig til at forklare dem for andre.

Ekstra tip: Det er fint at øve sig alene (brug fx optagefunktionen på din telefon og computer, og lyt til/se din egen gennemgang), men hvis du får venner eller familie til at lytte, kan du også øve dig i at holde øjenkontakt og bruge dit kropssprog. Prøv også at tage tid på, hvor længe du fx er om at fortælle om det billede, du har valgt i dansk.

4. Tag tyren ved hornene

Der er altid områder, der er sværere for én end andre. Det kan virke fristende at springe let og elegant over din akilleshæl, men det kan resultere i, at du får en masse spørgsmål om det … og det vil man jo gerne undgå. Tag i stedet føringen, og spring selv ud i det svære emne. På den måde kan du være heldig at undgå at blive udspurgt om det.

5. You’ve got this!

Hvad siger du til dig selv, inden du går ind til prøven? Hvis man retter ryggen og siger til sig selv, at man klarer den, så gør man det faktisk som regel. Hvis man derimod siger til sig selv, at det går helt galt, har man allerede indstillet hjernen på at give op.

Man kan selvfølgelig ikke bluffe sig gennem en hel eksamen, men hvis du tror på dig selv, er du altså langt. Du kan jo sagtens! Og hvis der er et spørgsmål, du ikke kender svaret på, så prøv at svare alligevel. Det kan jo være, du rammer rigtigt, eller i det mindste beviser, at du har tænkt over det og kan argumentere.

Og husk nu, at lærer og censor er dine allierede, ikke dine fjender. De vil faktisk rigtig gerne hjælpe dig til at gøre dit bedste!

Hos Clio ønsker vi alle elever og lærere rigtig god fornøjelse med de kommende prøver!

Opret 30 dages gratis prøve på Clios læremidler

Den ultimative guide til prøveforberedelse

14. Nov 2018

I disse uger har mange elever terminsprøver. Det kan både gøre dem stressede og nervøse og give spørgsmål som "Hvad er forskellen på en problemformulering og en problemstilling?" og "Hvilke hjælpemidler må vi bruge til prøven?". Herunder får du derfor den ultimative guide, så du kan hjælpe eleverne godt på vej frem mod prøven.

Læs mere

Her er svarene på alle elevernes prøvespørgsmål

05. Nov 2018 Læs mere

Kom nemt i gang med prøveforberedelsen

21. Feb 2018 Vidste du, at du inde i Mit Clio har adgang til hundredvis af selvrettende prøver? Prøverne kan du bruge til den praktiske prøveforberedelse, og de lever selvfølgelig op til alle ministeriets standarder for de digitale prøver. Brug ét minut på at se denne video med Camilla, og find ind til prøverne med kun tre klik. Læs mere